Net-agersnegl kan forveksles med agersnegl, bøgesnegl og spædsnegl. Den kan ikke i alle tilfælde skelnes fra andre arter af agersnegle på sit udseende. Voksne bøgesnegle er som regel lidt større (6-9 cm) end agersneglene og kendes fra disse på det lyreformede bånd på kappen og en lys køl. Spædsneglen er lys, uden pletter på kappen, stærkt glinsende og med tydeligt mørke antenner. Slimen har et let skær af gul eller orange. Både bøgesnegl og spædsnegl træffes i andre habitater end agersnegle. Bøgesnegl er almindelig i løvskove, hvor den ofte træffes på træstammer, men kan også træffes i haver tæt ved skov. Spædsnegl er almindelig, både i nåle- og løvskov under mos, løv eller indboret i svampe.

Lever primært af friske planter, men kan også spise svampe, døde snegle og orme.

Net-agersnegl findes overvejende i kultiverede områder, som landbrugsområder og haver, på enge nær veje og i grøftekanter. Den findes ikke inde i skove, men ofte i skovkanter. 

Ret almindelig i især den østlige del af landet.

Miljøstyrelsen. 2019. Invasive snegle – Bestemmelsesnøgle.

Hvis man tror at biologisk bekæmpelse er noget, som man har fundet på i moderne tid, kan man godt tro om igen. Fra Odense amt meddeles i 1843, at agersneglene i fugtige efterår ofte ødelægger rugen på alle lave steder og fra Holbæk amt berettes i 1844 at agersnegle angreb afgrøderne: ”Det bedste middel er at jage sine kalkuner eller ænder ud på rugen om morgenen tidligt, når sneglene går løs på rugen. De nedsluger sneglene med sådan begærlighed, at de siden hver morgen, når de i daggryet udslippes, selv løber de til rugagrene og lader deres æde ligge for hønsehusdøren”.