Agersnegl kan forveksles med andre nøgensnegle som net-agersnegl, bøgesnegl og spædsnegl. Voksne bøgesnegle er som regel lidt større (6-9 cm) end agersneglene og kendes fra disse på det lyreformede bånd på kappen og en lys køl. Spædsnegl er lys, uden pletter på kappen, stærkt glinsende og med tydeligt mørke antenner. Slimen har et let skær af gul eller orange hos spædsnegl. Både bøgesnegl og spædsnegl træffes i andre habitater end agersnegle. Bøgesnegl er almindelig i løvskove, hvor den ofte træffes på træstammer, men kan også træffes i haver tæt ved skov. Spædsnegl er almindelig både i nåle- og løvskov og findes under mos, løv eller indboret i svampe.

Agersnegl æder især friske plantedele, og den kan være til stor skade på marker og i gartnerier. I haverne ser vi ofte agersnegl i salat og andre grøntsager.

Den findes især i fugtige områder på enge og langs vandløb, men også i landbrugsområder. I England er den udelukkende knyttet til naturlige habitater. 

Udbredt og almindelig i hele landet.

Miljøstyrelsen. 2019. Invasive snegle – Bestemmelsesnøgle.

Snegle_1, 2. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Agersnegl lægger sine æg, hvor de er godt beskyttede mod kulde. Hvis man graver i en kompostbunke om efteråret, kan man ofte støde på agersnegls æg, der er klare og ca. 2 mm i diameter.