Eghjorten lever i 3-6 år, langt størstedelen af tiden som larve i jorden.

I lunt vejr fra midsommer og til begyndelsen af august flyver de voksne dyr omkring i skumringen eller om natten, højlydt summende med lodret hængende krop.

Hannerne bruger deres store kindbarker til at kæmpe mod hinanden om hunnerne, der er i undertal. Efter parringen graver hunnen en lang gang ned i jorden langs en trærod eller under en stub, hvor hun lægger 50-100 æg.

Æggene klækkes efter et par uger, og de små larver begynder straks at æde løs af det døde træ. De følgende ca. 4 år lever de under jorden og kan blive op til 11 cm lange.

I september når larven er ca. fire år gammel, laver den en kokon af jord, der er kittet sammen. Inde i denne forpupper den sig og forvandler sig til en voksen bille. Den bliver i puppen i den følgende vinter og kommer først frem fra midten af juni.

De voksne eghjorte lever kun ca. fire uger.

Hannen bruger sine store gevir- lignende kindbakker til at kæmpe med andre hanner om hunnerne.

Eghjorten foretrækker gamle lysåbne løvskove med især eg, bøg og ask. Larverne lever  af underjordiske eller jordnære dele af døde træer, fx rødder, stubbe og stammer, mens de voksne dyr lever af plantesaft.  Man kan se eghjorte nærmest i beruselse tumle til jorden af den plantesaft, de har slikket  i sig.

Indtil midten af 1800-tallet var eghjorten formentlig udbredt i det meste af Danmark. Eghjorten regnes nu for uddød i Danmark. Tidligere fandtes den i Østjylland, på Fyn, Sjælland og Bornholm. Den forsvandt sandsynligvis fra Sjælland først, omkring 1873, mens arten er registreret frem til 1950erne på Æbelø nord for Fyn og Bornholm. Det sidste dyr blev set i skovene ved Vejle Fjord omkring 1970.

Eghjorten har været forsvundet fra Danmark siden omkring 1970, men en enkelt eghjorte-han blev observeret i juni 2008 ved Hareskoven nordvest for København. 

I 2013 gjorde eghjorten comeback i den danske natur, da 112 voksne eghjorte og 180 eghjorte-larver blev udsat på fem lokaliteter i Dyrehaven.

Eghjort. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Trusler mod eghjorten

- Omlægning af bøgeskove på morbund til plantager med nåletræ.
- Rydning af bøgestubbe, opdyrkning og tilplantning af skråninger.
- Tilgroning af egeskov.
- Ændring af klimaet i retning mod et mere køligt og fugtigt klima.
- Naturlige fjender: Kragefugle kan tage en del eghjorte, når de som nyudklækkede biller kommer op til overfladen af jorden.