#122507 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Biller / Polyphaga / Scarabaeoidea / Melolonthidae / Melolonthinae / Melolonthini / Melolontha /

En stor bille med kastanjefarvede dækvinger. Hoved og forkrop er sort. Bugen er ligeledes sort med en række trekantede, hvide pletter på siden af bagkroppen. Antennerne er kølleformede og kan spredes ud som en vifte. De er markant større hos hannen. Længde 20-30 mm.
Forvekslingsmuligheder
Sortrandet oldenborre har en smal sort kant langs den forreste og yderste del af dækvingerne. Sankthansoldenborre er noget mindre, langhåret og med brunt pronotum og bug.
Biologi
Lever af blade fra løvtræer, især egeblade. De op til 50 mm store larver gennemlever tre vintre, før de forvandler sig til voksne insekter.
Levested
Findes i skove, især i lysninger og skovbryn, samt i parker, haver og hegn.
Udbredelse
Tidligere var den uhyre almindelig, ofte meget talrig, og et alvorligt skadedyr i kornmarker. Den træffes i dag langt overvejende i den østlige del af landet, men er ikke længere almindelig. Ses især på varme aftener i maj og juni.
Videre læsning
Oldenborre_1, 2. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
Sjove fakta
Der knytter sig typisk en masse gamle folkenavne til arter, som har haft stor betydning for mennesket, f.eks. som skadedyr eller nyttedyr. Blandt oldenborrens mange navne er følgende: oldenkok, oldenbasse, aftenbakke, skovtorre og pindborre. Den store larve er heller ikke gået ram forbi med navne som muldokse, kragekylling, majorm og skovbuddi.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: