På grund af kæmpetræhvepsens karakteristiske aftegninger og store størrelse, kan den nemt skelnes fra de fåtallige arter af træhvepse vi har herhjemme. Kæmpetræhvepsens aftegninger kan overfladisk minde om en gedehams', men disse kan let udelukkes på bl.a.den manglende hvepsetalje hos kæmpetræhvepsen.

Kæmpetræhvepsehunnen har en meget lang læggebrod, som hun bruger til at lægge æg i svækkede eller døde nåletræer, især rød- og ædelgran. Hunnen undersøger stammerne for svækkede steder, hun kan bore sin læggebrod ind. Når hun har fundet et passende sted, kan hun bruge timevis på at bore sin lange læggebrod ind i veddet. Fordi hun ikke kan flygte, mens hun borer læggebroden ind, er hun et nemt måltid for f.eks. fugle.

Hvis hun får fred, og læggebroden er kommet langt nok ind, lægges 3-7 æg. Med æggene følger en svamp, der hjælper med at nedbryde veddet hvilket gør det nemmere at indtage for larven. Så snart æggene klækkes, spreder larverne sig i alle retninger og gnaver løst af det nedbrudte ved. Disse gravegange er typisk langs træets årer og er totalt proppede med træsmuld. I disse gravegange lever larverne så i 2-3 år til de er fuldt udvoksede. Når det sker, gnaver de sig ud til nærheden af overfladen af træet, hvor de danner særlige puppekamre, hvor de kan forpuppe sig.

Når pupperne klækker, gnaver de nu voksne kæmpetræhvepse sig ud til overfladen for at parre sig, og cyklussen gentager sig. Udgangshullet er rundt og kan derfor skelnes fra træbukkenes udgangshuller, der er ovale. Mens larverne spiser ved, lever de voksne af pollen samt insekter. Kæmpetræhveps har flyvetid i juni-september, hvor den kan ses og høres komme summende i søgen efter et egnet sted til æglægning - især på varme solskinsdage.

Arten findes overalt, hvor der er nåleskov.

Arten er udbredt i den østlige del af Danmark og i Nord- og Østjylland.

Naturhistorisk Museum, Aarhus (Naturlex)

Kæmpetræhveps har stor økonomisk betydning, idet den kan gøre skade på træ, der bruges til tømmerproduktion.