#108628 | Dyreriget / Leddyr / Klosaksdyr / Spindlere / Megoperculata / Edderkopper / Ordinære edderkopper / Tragtspindere / Eratigena /

8/10-2021 Frederik Leck Fischer
Ruderat husedderkop (Eratigena agrestis) er en af de største ny-indvandrede edderkoppearter i Danmark i familien tragtspindere (Agelenidae), der i Danmark (i 2021) tæller 9 arter. Det er en kontroversiel edderkop der særligt i USA har trukket mange skræmme-overskrifter (Læs: Sjove fakta).
Arten er langbenet i en forholdsvis lys karamel-brun farve. Artens bagkropsmarkeringer består af tydelige sildebensmønstre der ”lukker ind om sig selv” bagtil, og som ofte smelter sammen og danner lukkede ”hjerter”. Bagkroppen har derudover en tæt brunlig ”pels” i samme farve som sildebensmønstrene, og med spredte sorte plamager der koncentrerer sig særligt omkring disse mønstre. Udover pelsen er bagkroppen også tæt besat med stive sorte hår, der peger udad. Sternum (bugpladen) er brun med et bredt gulligt bånd i midten.
Rygskjoldet på forkroppen har lyse kanter og et lyst bånd i midten og benene er omtrent samme farve som disse områder. Disse lyse områder af rygskjoldet omkredser to mørkere felter. I det lysere midterbånd på rygskjoldet har arten en ”hanekam” af en enkelt række lange, udstående, og sorte hår (kun synlig under stor forstørrelse).
Hannen har meget fremtrædende palper, er lidt mindre en hunnen, og med en lidt smallere bagkrop, men ellers er kønsdimorfien ikke stor for denne art sammenlignet med f.eks. Stor husedderkop (Se: forvekslingsmuligheder)
Gennemsnitlig kropsstørrelse han: 9-10 mm
Gennemsnitlig kropsstørelse hun: 10-15 mm
Det danske trivialnavn er lidt misvisende, da arten egentlig ikke findes i huse, men arten er i samme slægt, som den velkendte “Stor husedderkop” (Eratigena atrica). Resten af navnet kommer af artens foretrukne habitat i Nordeuropa: Menneskeforstyrrede ruderater.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, DanBIF, Naturhistorisk Museum Aarhus og Statens Naturhistoriske Museum.
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: