Kan forveksles med andre Neon-arter og mørke subadulte hanner af Euophrys frontalis. I Danmark kendes kun to Neon-arter, N. reticulatus og N. valentulus, de to adskilles let ved at den meget sjældne Neon valentulus (kun en kendt bestand på Kalvebod Fælled, ved Holmegaards Mose ved Næstved, og ved Malmmosen ved Holte) yderste fodled på første par ben er sort i sin første halvdel. Fodleddet er derimod helt farveløst hos N. reticulatus. Dette gør sig gældende for begge køn.

*Bemærk at overgangen mellem anden og første fodled kan være svær at anskue for den utrænede på sådan et lille dyr, så hver ekstra grundig!*

Neon reticulatus kan umiddelbart ikke adskilles fra arten Neon robustus uden et kig på kønsorganerne - Og selv her er arterne meget ens, men N. robustus er endnu ikke fundet i Danmark trods ihærdig søgen. N. robustus findes i laver og mos på varme sten og klipper - et habitat som er yderst mangelfuldt i Danmark.

Forreste ben løftes konstant op og ned som antennerne på en myrer. Om det er sanse-adfærd eller mimicry af myrer vides ikke. Arten lever formentlig af springhaler i mos. Arten er primært voksen i Maj/Juni.

Arten lever på, i og omkring fugtig mos i stort set alle tænkelige habitater. Mos i skovbunden, tørvemoser, våde heder, haver, mm. Kan også findes i bladførne i skyggefulde skove.

Arten findes nemt ved at tage en tot mos og ryste den over en hvid bakke.

Udbredt i hele Danmark, men dog underregistreret grundet dens lille størrelse.

Overlapper ikke med søster-arten N. valentulus på Kalvebod eller i Holmegaards mose, der er formentlig konkurrence mellem arterne, hvor N. valentulus har en fordel i habitater lig det man finder langs den gamle kysstrækning ved Kalvebod Fælled og i startuerne i udkanten af Holmegaards mose.

I Malmmosen i Holte er begge arter dog fundet overvintrende i tørvemos i start marts.

Juvenile er nærmest transparente, og set under lup ovenfra, kan man se de forreste øjnes retina bevæge sig rundt via muskel-bevægelser (Observationer F. Leck Fischer). Springedderkopperne har de mest fleksible retinaer af alle edderkopper, og det giver dem egenskaben til at kigge rundt, uden konstant at skulle flytte kroppen i retningen, af det de vil kigge på.