#108363 | Dyreriget / Leddyr / Klosaksdyr / Spindlere / Megoperculata / Edderkopper / Ordinære edderkopper / Mejeredderkopper / Anopsicus /

Kropslængde han 1,3 mm, hun 1,7 mm. Ben relativt korte, femur I ca. 1,7 gange længden af prosoma. Hannens kæber med veludviklede horn. Palpeorganerne ender i en lille krum krog (se foto). Seks øjne som sidder i to triader adskilt fra hinanden med en afstand som svarer til diameteren af et forrest midterøje.
Forvekslingsmuligheder
I Danmark kan arten forveksles med Psilochorus simoni som også har blålig bagkrop, men denne art har otte øjne og ikke seks som A. zeteki. Spermophora kerinci har ca. samme størrelse og seks øjne, men er gul med mørkere prikker på bagkroppen, endvidere har denne art relativt tyndere ben.
Biologi
Parringsbiologi er beskrevet i Huber (1998a). Denne artikel har også de bedste tegninger af hannens palper.
Levested
Skovbund med førn og under sten (Gertsch 1982; Huber 1998b). I Danmark kun i tropisk væksthus hvor den lever i hulrum under større objekter på jorden eller i hulrum nede i jorden.
Udbredelse
Panama, Danmark og formentlig også Costa Rica (Huber 1998b), hvorfra den formodes indslæbt fra. Har etableret en ynglebestand i Odense Zoo (Oceanium).
Kilde
Gertsch, W. J. (1982). The spider genera Pholcophora and Anopsicus (Araneae, Pholcidae) in North America, Central America and the West Indies. Association for Mexican Cave Studies Bulletin 8: 95-144.
Huber, B. (1998a). Genital mechanics in some neotropical pholcid spiders (Araneae: Pholcidae), with implications for systematics. Journal of Zoology, London 244: 587-599.
Huber, B. (1998b). The pholcid spiders of Costa Rica (Araneae: Pholcidae). Revista de Biología Tropical 45: 1583-1634.
Sjove fakta
Opkaldt efter James Zetek (1886–1959), som var en amerikansk entomolog og specialist i Panama's fauna.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: