Arten kan forveksles med okkergul pletvinge. Vingerne på okkergul pletvinge er næsten kun en blanding af gul, orange og sort, hvor hedepletvingen er præget af gule, orange, sorte og hvide farver. 

Hedepletvingen er afhængig af tilstedeværelsen af planter såsom guldblomme, tidsler og håret høgeurt, som den suger nektar fra. Hunnen lægger 200-400 æg i rækker af to eller tre lag på et egnet eksemplar af djævelsbid. Hannerne klækkes få dage før hunnerne. Hannerne flyver i zigzag over jorden i deres søgen efter hunner. Hunnerne kan nærmest ikke flyve, når de kommer ud af deres pupper, pga. de tunge ubefrugtede æg de bærer på. Efter parringen efterlader hannen en skummasse på spidsen af hunnens bagkrop, der forhindrer andre hanner i at parre sig med hunnen. Hedepletvinge er på vingerne i ca. 3 uger, typisk i den første halvdel af juni, men i varme forår kan de allerede ses fra omkring midt maj.

Den forekommer i små kolonier på fugtige heder og magre enge, der ikke gødes. Den kan træffes i kanten af heder, tørvemoser og i lavninger mellem klitter og heder. Den lever kun på områder, hvor der vokser mange individer af planten djævelsbid. Djævelsbid fungerer som føde for hedepletvingens larver.

Hedepletvingen findes primært i Nordjylland på forskellige lokaliteter. Arten er tilstede ved Tranum, Råbjerg Mose, Tolshave Mose, Jerup Hede, nord for Råbjerg Mile og langt mod vest ved Vullum Sø i Thy.

Miljøstyrrelsen