#103369 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Sommerfugle / Papilionoidea / Takvingefamilien / Euphydryas /
Hedepletvingen er en lille dagsommerfugl. Vingerne er præget af et spraglet mønster i sorte, gule og orange farver. Mønstret på vingerne er spejlet af hinanden. På oversiden af forvingerne har den små gule pletter i det orange sømfelt, som sidder nær spidsen bagkanten af vingen. På bagvingerne er disse pletter sorte. Hunnerne er større end hannerne. Hannernes vinger er mere farvede og spidse end hunnernes. Hedepletvingen har et vingefang på 33-42 mm.
Forvekslingsmuligheder
Arten kan forveksles med okkergul pletvinge. Vingerne på okkergul pletvinge er næsten kun en blanding af gul, orange og sort, hvor hedepletvingen er præget af gule, orange, sorte og hvide farver.
Biologi
Hedepletvingen er afhængig af tilstedeværelsen af planter såsom guldblomme, tidsler og håret høgeurt, som den suger nektar fra. Hunnen lægger 200-400 æg i rækker af to eller tre lag på et egnet eksemplar af djævelsbid. Hannerne klækkes få dage før hunnerne. Hannerne flyver i zigzag over jorden i deres søgen efter hunner. Hunnerne kan nærmest ikke flyve, når de kommer ud af deres pupper, pga. de tunge ubefrugtede æg de bærer på. Efter parringen efterlader hannen en skummasse på spidsen af hunnens bagkrop, der forhindrer andre hanner i at parre sig med hunnen. Hedepletvinge er på vingerne i ca. 3 uger, typisk i den første halvdel af juni, men i varme forår kan de allerede ses fra omkring midt maj.
Levested
Den forekommer i små kolonier på fugtige heder og magre enge, der ikke gødes. Den kan træffes i kanten af heder, tørvemoser og i lavninger mellem klitter og heder. Den lever kun på områder, hvor der vokser mange individer af planten djævelsbid. Djævelsbid fungerer som føde for hedepletvingens larver.
Udbredelse
Hedepletvingen findes primært i Nordjylland på forskellige lokaliteter. Arten er tilstede ved Tranum, Råbjerg Mose, Tolshave Mose, Jerup Hede, nord for Råbjerg Mile og langt mod vest ved Vullum Sø i Thy.
Kilde
Miljøstyrrelsen

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: