Beskrivelse

Skrevet af Augusta Rebekka Lund Pedersen d. 09-07-2026

Ege-processionsspinderen er et møl, hvis larver kan findes i og omkring egetræer. Larverne er 28-32 mm lange og er beklædt med meget lang, lysegrå behåring. Rygsiden er mørk og segmentinddelt med mørke og orange tværbånd. På langs af larven ses lignende orange rækker. Undersiden af larven er lys, og hovedet er mørkt. En enkelt larve kan have op til 60.000 hår, som kan flyve med vinden. Disse hår er allergifremkaldende, da de indeholder proteinet thaumetopoein. Når møllene har forladt deres pupper, kan der længe efter findes både tomme pupper og efterladte hår. Derfor er det vigtigt at håndtere disse med forbehold for egen og andres sikkerhed.

Som fuldvoksen har møllet et vingefang på 25-35 mm. Deres mønster består af vekslende brune, grå og hvide farver, som gør det svært at se dem mod barken af egetræet. Under vingerne gemmer der sig en lysere brun kropsfarve, som kan ses, når de grålige vinger spredes til siderne. Der ses tydelig behåring langs hovedet og vingerne på møllet.

Forvekslingsmuligheder

Den voksne ege-processionsspinderen kan let forveksles med fyrre-processionsspinderen, som hovedsageligt kan kendes fra hinanden ved at se på fodertræet. Larven kan forveksles med andre langhårede larver som laver fællesspind, herunder uldhale, sortåret hvidvinge og redespinder.

Biologi

De voksne møl forlader pupperne midt på til slutningen af sommeren. De lever gennemsnitligt i 3 dage, hvor de parrer sig og lægger æg højt oppe i sunde egetræer. Æggene overvintrer, og larverne kommer ud omkring maj/april. Som larverne bliver ældre, omkring juli måned, bevæger de sig længere ned i højden for at finde føde og bygge reder. Larverne lever af egeblade. De bevæger sig næse-til-hale med andre larver på og imellem træerne, og de findes derfor ofte i større populationer.

Levested

Ege-processionsspinderen lever næsten udelukkende i egetræer, men kan meget sjældent findes på bøg.

Udbredelse

Ege-processionsspinderen er oprindeligt fra Sydeuropa. Over de sidste 20 år har de bredt sig til de nordlige dele af Europa, hovedsageligt gennem handlen med levende egetræer.

Kilde

600 skønne danske sommerfuglelarver (2021), Kjeld Brem Sørensen. 2. udgave.
Ecology (u.å.), Oak Processionary Life. (Hentet: 9. juli 2026).
Oak Processionary Moth – Lifecycle (2018), Forestry Commission, Storbritannien.

Videre læsning

600 skønne danske sommerfuglelarver (2021), Kjeld Brem Sørensen. 2. udgave.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo