#100540 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Frøtæger / Dimorphopterus /

Ingen fotos...
En meget smal og langstrakt frøtæge med mørke farver. Det lille hoved er ca. lige så langt som bredt, og antennerne er ganske korte - ikke længere end hoved og pronotum tilsammen. Dækvingerne er uden eller med kun ganske utydelig punktering. De er normalt ganske korte, og som regel når de kun til det andet bagkropsled. Langvingede eksemplarer, hvor dækvingerne når tilbage til bagkroppens spids, er sjældne. Mellemformer findes også. Længde 3,5-4,6 mm.
Forvekslingsmuligheder
En meget karakteristisk og let bestemmelig frøtæge. Den kan overfladisk forveksles med smaltægen (Ischnodemus sabuleti), men denne har lange antenner, som er tydeligt længere end hoved og pronotum tilsammen.
Biologi
Suger på blade, stængler og frø fra værtsplanterne. Normalt overvintrer de voksne tæger, men af og til også de store nymfer. Både voksne og nymfer kan findes en stor del af året, og det er usikkert, om arten har en én- eller toårig livscyklus. Æglægning sker dog normalt i maj-juni, hvor hunnen lægger sine æg på værtsgræssernes nedre stængler.
Levested
En kystart som er fundet i sandede klitter, på strandoverdrev og i åbne områder i klitplantager. Lever på græsser som sand-hjælme, marehalm og bjerg-rørhvene. Dyrene opholder sig som regel i bladskederne lavt på værtsplanterne, men hvis det er varmt og solrigt, kan de voksne tæger af og til findes højt oppe på græsserne.
Udbredelse
Meget sjælden her i landet, hvor den kun er kendt fra Rømø og Fanø. Den kan dog sagtens være overset, og man bør kigge efter den på egnede lokaliteter. Oplagte steder er klitområder længere nordpå langs den jyske vestkyst.
Kilde
Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: