Kan især forveksles med arterne i slægten Nysius, som er nogle af de andre få arter, der også har to s-formerede, sorte tværfurer forrest på pronotum. Hos Ortholomus punctipennis er dækvingernes yderkanter imidlertid lige, hos Nysius-arterne er de buede.
Desuden er der på bagkanten af dækvingerne hos Ortholomus punctipennis typisk en ubrudt mørk streg og ikke en række pletter som hos Nysius-arterne. Ortholomus punctipennis er ligesom Nysius helveticus langstrakt og har markant udstående øjne. Nysius helveticus har dog en markant lys midterkøl på scutellum.

Lever af nedfaldne frø fra forskellige slags planter. Overvintringen sker som æg eller larve, og de nye voksne tæger viser sig fra begyndelsen af juni. Efter parringen lægger hunnen sine æg på forskellige lave urter - først og fremmest potentil, som bl.a. i Tyskland er den vigtigste værtsplante. Voksne tæger kan findes fra juni og frem til slutningen af oktober, hvorefter de dør. Det er uvist, om arten har én eller to generationer her i landet. Længere sydpå i Europa er der normalt to generationer.

Levestederne er især tørre, sandede områder med sparsom vegetation. Arten opholder sig mest nede på jorden, men man finder den dog også oppe på lave urter som hare-kløver, almindelig kællingetand samt vejbred og potentil.

Fundet hist og her i Jylland og på Øerne. Den er tilsyneladende ikke helt almindelig, men arten er muligvis noget overset.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).