#100473 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Blomstertæger / Neolygus /
Oversiden overvejende grøn med brune partier på clavus, bagkanten af pronotum samt indervinklen af corium og cuneus. Hos nyligt forvandlede individer er den brune farve mindre tydelig. Længde 5,5-6,5 mm.
Forvekslingsmuligheder
Ligesom hos birkeblomstertæge (Neolygus contaminatus) har lårene som regel to brune ringe. Kraftigt udfarvede individer er ret lette at kende (se dog evt. Skærmplantetæge (Orthops campestris), men nyligt forvandlede individer kan være svære at skelne fra kraftigt farvede individer af birkeblomstertæge. Hos parktæge (Neolygus viridis) er 2. antenneled som regel meget mørkere på den yderste del end på den inderste del, hvorimod det hos birkeblomstertæge er ensfarvet eller højst en anelse mørkere på den yderste del. For øvrige forvekslingsmuligheder, se birkeblomstertæge. Nymferne hos begge Neolygus-arter er grønne, men ligesom de voksne dyr har de mørke ringe på lårene og på skinnebenene torne, der udgår fra sorte punkter.
Biologi
Føden består overvejende af plantekost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra midten af juni til slutningen af august. Én generation om året.
Levested
Findes i skovbryn, parker, langs skovveje etc. Kan findes på flere arter af løvtræer, men især på lind og tørst, først og fremmest på træer med god frugtsætning. På sidstnævnte kan den af og til træffes i selskab med Apolygus rhamnicola.
Udbredelse
Udbredt og almindeligt forekommende i hele landet.
Kilde
Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: