Beskrivelse

Bearbejdet uddrag fra "Danmarks blomstertæger" af Lars Skipper 29-09-2020

En robust blomstertæge med en unik ensfarvet lyseblå overside tæt besat med sorte hår, som er i skarp kontrast til den lyse grundfarve. Øjnene er store og kugleformet udstående. Antennerne er kraftige, gulbrune med sorte hår. Benene med sorte tilliggende hår. Lårene med mørke pletter på den yderste del. Skinnebenene med sorte torne. Membranen gråbrun med lyseblå årer. Længde 4,5-5,9 mm.

Forvekslingsmuligheder

Campylomma annulicorne kan ligne en bleg udgave af blåhatblomstertæge (Placochilus seladonicus), men er kun lidt over halvt så stor. Macrotylus solitarius er mere grønlig, og de sorte hår på oversiden er mere uregelmæssigt fordelt og orienteret, så de giver et mere rodet indtryk. Nymfen har omtrent samme farve som det voksne insekt, dog er vingeanlæggene ofte noget brunlige. Ligner meget nymfen af Macrotylus solitarius, men kan kendes på, at den har en stor brun plet midt på oversiden af bagkroppen. Se evt. også Hoplomachus thunbergii.

Biologi

Føden består overvejende af plantekost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra midten af juni til midten af august. Én generation om året.

Levested

Findes i vejkanter, på overdrev og tørre enge samt andre steder, hvor der findes en bestand af værtsplanten blåhat.

Udbredelse

Udbredt og almindelig i Jylland, noget mindre hyppig på Øerne.

Kilde

Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).

Videre læsning

Sjove fakta

Blåhatblomstertæge er såkaldt monofag, hvilket betyder, at dens føde er begrænset til en enkelt planteart eller -slægt - i dette tilfælde blåhat. Arter der kan leve af planter fra flere forskellige familier kaldes polyfage.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo