#100441 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Blomstertæger / Macrotylus /

En middelstor blomstertæge med en bleg blågrøn grundfarve. Dækvingerne er noget lysere end resten af oversiden. Membranen er gråbrun med hvide årer og såvel mørkere som lysere tegninger. Længde 5,0-5,8 mm.
Forvekslingsmuligheder
Slægtningen Macrotylus paykullii har ligeledes en bleg blågrøn grundfarve, men er langt mindre. Desuden er de sorte hår på oversiden mindre dominerende og knap så pletvist fordelt. Kan evt. forveksles med blåhatblomstertæge (Placochilus seladonicus). Denne er imidlertid mere ensfarvet lyseblå og besat med kortere sorte hår, der er meget regelmæssigt fordelt og mere ensrettede, hvilket giver den et mere ”velfriseret” udseende. Nymfen hos Macrotylus solitarius ligner blåhatblomstertæge meget, men mangler dennes store brune plet midt på oversiden af bagkroppen.
Biologi
Føden består overvejende af plantekost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra starten af juli til starten af august. Én generation om året.
Levested
Lever på skov-galtetand, typisk hvor denne plante vokser soleksponeret såsom i skovbryn, skovrydninger, vejkanter etc.
Udbredelse
Fundet første gang i Danmark i 1964 i Guldborgland Storskov på Lolland. Arten har siden bredt sig og forekommer nu hist og her på Øerne og i det østlige Jylland. Sjælden eller manglende i resten af landet.
Kilde
Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: