Slægtningen Macrotylus paykullii har ligeledes en bleg blågrøn grundfarve, men er langt mindre. Desuden er de sorte hår på oversiden mindre dominerende og knap så pletvist fordelt. Kan evt. forveksles med blåhatblomstertæge (Placochilus seladonicus). Denne er imidlertid mere ensfarvet lyseblå og besat med kortere sorte hår, der er meget regelmæssigt fordelt og mere ensrettede, hvilket giver den et mere ”velfriseret” udseende. Nymfen hos Macrotylus solitarius ligner blåhatblomstertæge meget, men mangler dennes store brune plet midt på oversiden af bagkroppen.

Føden består overvejende af plantekost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra starten af juli til starten af august. Én generation om året.

Lever på skov-galtetand, typisk hvor denne plante vokser soleksponeret såsom i skovbryn, skovrydninger, vejkanter etc.

Fundet første gang i Danmark i 1964 i Guldborgland Storskov på Lolland. Arten har siden bredt sig og forekommer nu hist og her på Øerne og i det østlige Jylland. Sjælden eller manglende i resten af landet.

Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).