#100426 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Blomstertæger / Calocoris /

En stor aflang blomstertæge med friskgrøn overside, der er tæt besat med korte og tilliggende sorte hår. Længde 6,8-8,2 mm.
Forvekslingsmuligheder
Kan forveksles med adskillige andre grønne blomstertæger fra flere slægter. Ligner især slægtningen Calocoris alpestris, men denne har halvt oprette hår på scutellum. Også havetæge (Lygocoris pabulinus) ligner meget, men denne har fine lyse hår på oversiden. Toplettet bederoetæge (Closterotomus norwegicus) har talrige små mørke pletter på især den yderste del af låret og oftest to sorte pletter på pronotum. Fra arter i slægten Orthotylus kendes den bl.a. på tilstedeværelsen af en halsring.
Biologi
Føden består sandsynligvis overvejende af plantekost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra starten af juli til starten af september. På vingerne meget senere end den nærtstående Calocoris alpestris. Én generation om året.
Levested
Lever på frodige steder langs skovveje og i skovbryn. Stor nælde og skov-galtetand er de foretrukne værtsplanter. Ses af og til på blomsterstande af skærmplantefamilien.
Udbredelse
Hist og her i det østlige Jylland. Herudover fundet et par steder på Fyn.
Kilde
Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: