#100387 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Blomstertæger / Acetropis /

Ingen fotos...
Han og hun er ret forskellige. Hannen er overvejende sort til brun med lyse striber. Hunnen er lysere med sorte længdestriber på pronotum. Hannen er altid langvinget, hunnen som regel kortvinget. Pronotum med skarpe, bladagtige sider adskilt fra den øvrige del af pronotum ved en fure. Ribberne på dækvingerne reliefagtigt forhøjede. Panden er trukket ud til en ”næse”, der dækker clypeus, set oppefra. Forkanten af pronotum er nedtrykt og danner en krave. Antennerne og lårene er næsten ubehårede. Længde 5,5-7,4 mm.
Forvekslingsmuligheder
Ligner meget Acetropis gimmerthalii, især hunnen(se denne for adskillelse).
Biologi
Føden består af plantekost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra midten af juni til midten af juli. Én generation om året.
Levested
Findes på overdrev, i vejkanter m.v., især på sandbund. Som værtsplanter benyttes forskellige græsser, bl.a. arter af svingel samt katteskæg og bølget bunke.
Udbredelse
Meget sjælden. Kun kendt fra et enkelt (tvivlsomt) fund angivet som ”Sielland 1825”. Bør eftersøges i Sønderjylland og Sydøstdanmark, da arten angives til at være lokalt hyppig i Tyskland - især mod nord.
Kilde
Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: