#100297 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Blomstertæger / Dicyphus /

Oversiden blegt grågrøn med lyse brune hår. Begge køn kan forekomme i både lang- og kortvingede former, men oftest er hannerne langvingede og hunnerne kortvingede. Længde 3,5-5,0 mm.
Forvekslingsmuligheder
Ligner flere andre arter i slægten, især dueurtblomstertæge (Dicyphus epilobii) og Dicyphus pallidus. Ligesom hos sidstnævnte er calli (de to glatte, hvælvede felter på pronotum) meget store, ca. dobbelt så tykke som halsringen. Dicyphus constrictus kan imidlertid kendes på, at 2. antenneled er sort eller mørkebrunt på den inderste og yderste del og markant lysere midt på, og på, at undersiden af lårene er lyshårede med kun enkelte lange mørke børstehår. Hos Dicyphus pallidus er 2. antenneled mere ensfarvet, og lårenes underside er forsynet med talrige sorte børstehår.
Biologi
Føden består af såvel plantekost som dyrisk kost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra midten af juli til midten af september. Én generation om året.
Levested
Lever på frodige, halvskyggede steder, især langs skovveje. Her kan den findes på forskellige hårede plantearter, især dag-pragtstjerne. Desuden angives bl.a. skov-galtetand, nælde, hanekro og salvie som værtsplanter.
Udbredelse
Forekommer hist og her på Bornholm. Herudover foreligger der et gammelt fund fra 1913 fra Vejle, og i de seneste år er den fundet på et par lokaliteter i København.
Kilde
Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: