#100277 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Blomstertæger / Teratocoris /

Meget variabel i farven fra ensfarvet grøn til næsten alle tænkelige blandinger af grøn, sort, gulbrun og rød. Hannen er markant mindre end hunnen og stort set altid mere eller mindre sorttegnet og desuden oftest med rødlige tegninger. Hunnen kan variere fra ensfarvet grøn til spraglet i de ovennævnte farver. Arten optræder altid mere eller mindre kortvinget i Danmark, men langvingede individer er kendt fra udlandet. Bagranden på genitalsegmentet hos hannen er uden tap (se detaljefotos under Teratocoris saundersi). Nymfen er overvejende grøn - med mere eller mindre udbredte røde tegninger. Længde 3,3-5,7 mm.
Forvekslingsmuligheder
Spraglede og farvestrålende individer kan næppe forveksles med andre danske arter. Mere ensfarvede individer, især hunner, ligner de øvrige arter i slægten. Kendes fra disse på, at hårene på 1. antenneled er mere spredte, kortere og langt overvejende nedliggende. Desuden er afstanden mellem øjnene ift. bredden af øjnene mindre, ca. 1,6 mod ca. 2 hos de øvrige arter. Se evt. også Trigonotylus-arterne. Stenodema-arterne kan kendes på, at pronotum og scutellum er punkterede.
Biologi
Hist og her langs kysten i det meste af landet. Træffes kun sjældent på indlandslokaliteter.
Levested
Arten forekommer langt overvejende på kystnære, fugtige og græsrige lokaliteter Den er karakterart for rørsumpe, især strandrørsumpe af tagrør eller strandkogleaks.
Udbredelse
Hist og her langs kysten i det meste af landet. Træffes kun sjældent på indlandslokaliteter.
Kilde
Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: