Ingen fotos...

Beskrivelse

Bearbejdet uddrag fra "Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger" ved Ole Fogh Nielsen og Lars Skipper 06-10-2020

Lysebrun, mørkebrun eller matsort med kraftig opret mørk behåring samt tydelige lyse ”sølvhår”. Scutellum, som dækker hele bagkroppen, er ofte forsynet med tre lyse striber – en lys midterstribe og to lyse sidestriber. Den lyse midterstribe strækker sig et stykke op gennem pronotum, og de to lyse sidestriber kantes indvendig af en mørk stribe. Arten varierer dog temmelig meget, og de tre striber kan mangle, så arten optræder ensfarvet. Nymfen er brunlig, ret mørk og med lang behåring. Længde 4,5-6,5 mm.

Forvekslingsmuligheder

Kan forveksles med stor sandtæge, som har stort set de samme farvenuancer, og som også har tre længdestriber på pronotum og scutellum. De to arter varierer meget, og hos begge arter finder man individer, som er næsten ensfarvede. De to sandtæger adskilles dog sikkert ved hjælp af behåringen. Stor sandtæge har brun eller rødbrun behåring, mens lille sandtæge har kraftig opret mørk behåring samt tydelige lyse ”sølvhår” på både pronotum og scutellum. Disse ”sølvhår” kan dog være afgnedet, og så kan det være vanskeligt at se forskel på de to arter. Lille sandtæge er dog normalt noget mindre en stor sandtæge. Lille sandtæge kan også overfladisk forveksles med den meget sjældne og lokale klitsandtæge, som dog har mere spraglede tegninger, normalt er lysere og kun har ganske kort behåring.

Biologi

Suger på frø fra værtsplanterne samt på rødderne på disse. Lille sandtæge overvintrer normalt i et af nymfestadierne, og arten er således én af de ganske få arter af bredtæger, som ikke overvintrer som voksen. De store nymfer ses i maj, og de voksne tæger optræder især i juni-juli, hvor parring og æglægning finder sted. De voksne kan herefter normalt findes til hen i august, hvor de små nymfer samtidig begynder at vise sig. Der er én årlig generation.

Levested

Findes på lysåbne, tørre og gerne sandede lokaliteter med spredt og sparsom vegetation. Den træffes især på åbne heder, langs vore strande og i områder med klitter. Både nymfer og voksne lever under spæde planter som kløver, sneglebælg og andre arter i ærteblomstfamilien.

Udbredelse

Sjælden og lokal, men fundet i de fleste landsdele.

Kilde

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo