Ingen fotos...

Beskrivelse

Bearbejdet uddrag fra "Danmarks frøtæger" ved Lars Skipper og Ole Fogh Nielsen 02-10-2020

En slank, mellemstor frøtæge. Hovedet er sort med store øjne, og antennerne er mørke med korte, tilliggende hår - dog er den inderste halvdel af 2. led rødgult. På undersiden af hvert af de mørke forlår findes en enkelt tydelig torn. Pronotum er sort forrest - uden brune partier ved forkanten - og brunlig bagest. Pronotums siderande er gule langs kanten - dog kan den gule rand være meget smal bagtil og ses lettest fra siden. Scutellum er sort med en lys plet yderst på spidsen. Dækvingerne er gulbrune med lysere partier og et par sorte pletter bagest. Membranen er mørkebrun med lyse ribber og flere store hvide pletter - bl.a. en tydelig plet ved spidsen. Hoved, pronotum, scutellum og dækvinger med sorte punkteringer. Arten er altid langvinget. Længde 4,2-4,9 mm.

Forvekslingsmuligheder

Kan forveksles med vore øvrige fire Peritrechus-arter, men kan bl.a. kendes på, at 2. antenneled er rødgult på den inderste halvdel. Den kan desuden kendes på kombinationen af følgende karakterer: Forlårets underside med én tydelig torn; antenner "normale" og kun med korte, tilliggende hår; pronotums forkant uden brune partier. Se evt. også Sphragisticus nebulosus samt Trapezonotus-arterne.

Biologi

Lever af frø fra en række forskellige planter. Overvintringen foregår i voksenstadiet og de kommer frem om foråret, og parring og æglægning finder sted fra april til juni. De nye voksne tæger er fremme fra slutningen af august. Der er én årlig generation.

Levested

Arten træffes dels på åbne lokaliteter med sparsom vegetation som klitområder, heder, brakmarker og ruderater, dels på mere skyggede og højtbevoksede biotoper som skovbryn, hegn og skovlysninger. Værtsplanterne omfatter bl.a. stenurt, kløver, hønsetarm, bynke og nælde. Normalt opholder dyrene sig nede på jorden.

Udbredelse

Blev tidligere betragtet som meget almindelig, og der kendes mange gamle fund. I dag må arten betragtes som ikke almindelig, og der er kun forholdsvis få nyere fund fra henholdsvis Sjælland og Jylland.

Kilde

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo