Mørk tornben kan især forveksles med stor tornben, og i visse tilfælde kan det være meget vanskeligt at adskille de to arter. Stor tornben er dog normalt tydeligt større, den mangler metalglans, og den har en lys membran. De to arter har desuden forskellige værtsplanter. Arterne kan således være svære at skelne fra hinanden, men kan kendes med sikkerhed ud fra forskelle i de hanlige kønsorganer. Mørk tornben minder også meget om de øvrige tornben, men disse arter har enten hvide eller hvidgule tegninger eller en lys rand på dækvingerne. Hos mørk tornben er dækvingerne ensfarvet sorte.

Lever af de umodne frø på værtsplanterne. Den voksne tæge overvintrer og kommer frem igen i april-maj, og parring og æglægning finder sted i maj-juni. Hunnen graver en lille fordybning i jorden, og her lægger hun ca. 40 æg. Bagefter bliver hun ved æggene, og hun beskytter dem nu mod rovinsekter og andet småkryb, indtil de klækkes. Nymferne er fremme fra juni til august. De voksne tæger viser sig fra slutningen af juli og kan findes til hen på efteråret. Der er én årlig generation.

Lever på lysåbne, tørre og sandede lokaliteter. Den findes ofte langs strande, på overdrev, heder og sandede brakmarker. Mørk tornben lever især på forskellige arter af forglemmigej, af og til også på andre arter i rubladfamilien, bl.a. slangehoved. Overvintrer gemt under vissent løv eller på andre beskyttede steder.

Udbredt i de fleste landsdele, men ikke særlig almindelig. Mest almindelig er den i Jylland, hvor den er kendt fra de fleste områder. På Øerne er den meget mere lokal, og her kendes den ikke fra ret mange lokaliteter. 

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).