Kan først og fremmest forveksles med mørk tornben. Denne er dog normalt noget mindre og har et svagt metalskær, som mangler hos stor tornben. De to arter adskilles desuden ved hjælp af farven på membranen. Lys hos stor tornben, mørk hos mørk tornben. Arterne kan være svære at skelne fra hinanden, men kan kendes med sikkerhed ud fra forskelle i de hanlige kønsorganer. Stor tornben kan også forholdsvis let forveksles med vore øvrige tornben, men disse arter har enten hvide eller hvidgule tegninger eller en lys rand på dækvingerne. Hos stor tornben er dækvingerne ensfarvet sorte.

Lever af frø fra vætsplanterne. Den voksne tæge overvintrer. Den kommer frem om foråret, hvor parringen finder sted.Ligesom hos de øvrige tornben graver hunnen en lille grube i tør jord, hvor hun lægger ca. 45 æg. Hun beskytter derefter æggene mod rovinsekter og andre fjender, indtil de klækkes.Nymferne kan findes fra juni og frem til august. De voksne tæger ses fra slutningen af juli og frem til begyndelsen af efteråret. Arten går muligvis tidligt til overvintring, og man ser den mest om foråret og i forsommeren. Der er én årlig generation.

Findes på åbne, solrige og sandede lokaliteter. Den træffes langs vore strande, på overdrev og på sandede brakmarker. Værtsplanterne er især læge-oksetunge og river, men af og til ses den også på andre arter i rubladfamilien.

Forholdsvis sjælden i Danmark, hvor den især findes i de nordlige og østlige egne. I de sydvestlige landsdele er den sjælden. Arten ser dog ud til at være i tydelig fremgang.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).