Kan forveksles med flere af vore andre bredtæger – først og fremmest, når arterne optræder i den brune vinterdragt. Den ligner især grøn bredtæge, som dog har tofarvede antenner. Almindelig bærtæge ligner også, men denne art har også karakteristiske tofarvede antenner. Både enebærbredtæge og fyrrebredtæge kendes på scutellums spids, som er lys hos disse to arter. Hvis man er i tvivl, kan man med sikkerhed kende gyvelbredtæge på den fremadrettede torn, som udgår fra undersiden af andet bagkropsled.

Lever især af værtsplanternes frø. Arten overvintrer som voksen. Parring og æglægning finder sted i maj-juni, og hunnen lægger sine æg på værtsplanternes stængler, blade eller frø. Hun lægger æggene i grupper med 10-20 stykker i hver, og nymferne er fremme i juni- september. Den nye generation er på vingerne fra slutningen af juli, og arten kan normalt træffes frem til november. Der er én årlig generation.

Levestederme er lysåbne, sandede lokaliteter som heder, overdrev, brakmarker og mere eller mindre tilgroede grusgrave. Arten lever først og fremmest på gyvel, men kan også findes på andre arter i ærteblomstfamilien. Arten overvintrer gerne i vissent plantemateriale under gyvelbuskene.

Gyvelbredtægen er relativt nyindvandret i Danmark, hvor den første gang blev fundet på Mols i 1977. Siden har den bredt sig kraftigt. Den er efterhånden udbredt i alle landsdele, og mange steder er den ganske almindelig.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).