Kan først og fremmest forveksles med fyrrebredtæge – især i den brune vinterform. De to arter adskilles dog sikkert ved hjælp af sugesnablens længde. Hos enebærbredtæge når sugesnablen tilbage til bagbenene, hos fyrrebredtæge strækker den sig helt tilbage til undersiden af tredje bagkropsled. Enebærbredtæge kan desuden overfladisk forveksles med grøn bredtæge og gyvelbredtæge. Begge arter, som også optræder i grønne og brune former, mangler dog den markante, lyse plet bagest på scutellum.

Lever af værtsplanternes bær. Overvintrer som voksen. Hvis vejret er varmt og solrigt, kan dyrene være fremme allerede i marts, og de kan findes frem til juli. Parring og æglægning finder sted i maj-juni, og hunnen lægger sine æg på både bær og nåle. Nymfer kan træffes fra juni og frem til august, og de voksne tæger viser sig fra slutningen af august. De kan nu findes til langt hen på efteråret. Der er én årlig generation.

Findes på heder og hedeagtige biotoper med enebær og revling. Overvintrer i tørre nåle og anden vegetation under enebærbuskene.

Ret udbredt i de sandede egne i Jylland, men den er ikke almindelig. På Øerne er den sjælden og meget lokal, og her findes den især på kystnære lokaliteter.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).