Kan overfladisk forveksles med flere andre bredtæger som kustodetæge og skovbredtæge. Rødbenet bredtæge kendes dog let fra disse ved hjælp af scutellums gule eller røde plet. Den kan også minde om den meget sjældne og uddøde stor bredtæge, men denne art kendes bl.a. på antennerne, som er sorte, bortset fra det sorte og orangegule femte led. Rødbenet bredtæge har ensfarvede mørkebrune eller rødlige antenner.

Suger på unge skud, knopper og frugter, men udsuger desuden små insekter og deres æg, larver og pupper. Modsat de fleste andre bredtæger overvintrer rødbenet bredtæge i ét af nymfestadierne – normalt det andet eller tredje. De kommer frem om foråret og forvandler sig til voksne tæger i slutningen af juni. Parring og æglægning sker i juli-august, og hunnen lægger sine æg på blade og kviste i små grupper med ca. 15 æg i hver. De voksne tæger kan normalt findes frem til september, hvorefter de dør. De nye nymfer klækkes i august-september. Der er én årlig generation.

Findes i krat og lysåben løvskov, hvor den som regel opholder sig ret højt oppe i træerne. Den træffes også i haver og parker. Lever på forskellige løvtræer som eg og birk samt på æbletræer og andre frugttræer. Overvintrer oppe i træerne under løs bark, i sprækker i barken eller i mospuder.

Fundet i alle landsdele. Udbredt og ret almindelig, dog noget lokal i Vestjylland.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).