14/9-2026

Først og fremmest en stor tak til alle jer, der bidrager med registreringer. Hver eneste observation er værdifuld og hjælper os med at skabe et bedre billede af hele Danmarks insekt diversitet.
Vi vil gerne dele en lille påmindelse, som kan gøre en stor forskel for kvaliteten af data: Tag så skarpe og detaljerede billeder som muligt.
Når vores artseksperter skal validere fund, er jeres billede det vigtigste grundlag for at kunne bestemme arten korrekt.
Uskarpe eller dårligt belyste billeder kan gøre det svært eller i nogle tilfælde umuligt at bekræfte observationen.
Prøv derfor at:
Sørg for god fokus og belysning (benyt evt. makrofunktion på jeres smartphone eller den tilsendte makrolinse)
Tag evt. flere billeder fra forskellige vinkler
Se evt. nyhedens foto som eksempel (Fund oploaded af Kongekærskolen, Koen6)
Jo bedre billederne er, desto større er chancen for, at jeres fund kan valideres helt ned på artsniveau.
Tak for jeres store engagement og lyst til at bidrage til fællesskabets viden om naturen. Vi glæder os til at se mange flere spændende observationer!
Forsat godt masseeksperiment! 😊
Vh Statens Naturhistoriske Museum

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: