#108232 | Dyreriget / Leddyr / Klosaksdyr / Spindlere / Megoperculata / Edderkopper / Fugleedderkopper / Dipluridae / Masteria /

Han: 3.2–4.2 mm, hun 3.8–4.9 mm.
Forvekslingsmuligheder
Kan formentlig forveksles med små juvenile eksemplarer af Macrothele calpeiana (Walckenaer, 1805) som har nogenlunde tilsvarende lange spindevorter. Denne art findes undertiden også i væksthuse, men er endnu ikke etableret i Danmark.
Biologi
Anlægger tæppe/tragtspind som er meget utydelige, og kun kunne ses hos dyr opbevaret i glasrør. Edderkopperne kunne ses løbende på oversiden af deres spind, undertiden passerede de under spindet gennem huller. Hunner ses undertiden bærende en hvid, linseformet ægsæk mellem kæberne, ca. 3 mm i diameter.
Levested
Arten lever i førnlaget i tropiske væksthuse.
Udbredelse
Indslæbt til tropiske væksthuse i Randers, Odense og Kastrup hvor den har etableret ynglebestande. Sandsynligvis indslæbt fra Costa Rica i Mellemamerika, arten er dog indtil videre kun kendt fra Danmark.
Sjove fakta
Opkaldt efter lektor Ole Bøggild (1930–2022). Med næsten 100 første fund for Danmark og en imponerende privat samling bestående af over 24.500 tuber med 60.000 edderkopper blev han den største pioner indenfor dansk araknologi.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: