art: Dysdera crocata - Dysdera crocata

Dysdera-slægten har mange forvekslingsmuligheder i Sydeuropa, ingen af disse er dog på nuværende tidspunkt observeret i Danmark. 

Den største forvekslingsmulighed i Danmark er den anden seksøjespinder Harpactea rubicunda. Den har dog væsentligt mindre kæber end D. crocata. H. rubicundas røde farve på forkroppen mørkner også mod forenden, og er nærmest sort i øjenregionen, hvor den røde farve hos D. crocata er mere jævn.

Ved at sammenligne billeder af de to arter burde den være nem at udelukke.

Der er også relativt sent i H. rubicundas udvikling at den røde farve kommer til syne. I de tidlige juvenile stadier er arten som regel mere bleg eller karamel-farvet. Hos D. crocata er de juvenile meget orange-røde allerede fra 1. hudskifte. Arten D. crocata har før i tiden været anset som en ret varmekrævende art, men den ses i stigende omfang i almindelige haver og byvegetation under fliser og træstammer, og er muligvis en lille smule mere fugtkrævende og kuldetolerant end H. rubicunda der kun findes nær varme ruderater under sten og lign - Altså findes de i to forskellige habitater. 

I England findes en nærtbeslægtet art kaldet Dysdera erythrina. Den afviger kun en smule i farvespektret, størrelsen og i antallet af pigge på benene. taget Englands breddegrader i betragtning er det ikke umuligt at, D. erythrina vil kolonisere Danmark i fremtiden, og man bør derfor holde øje med mere mørke Dysdera individer og undersøge dem under lup.

I england kendes Dysdera crocata under navnet “woodlouse spider” - direkte oversat: Bænkebidder-edderkop. Det er der en særlig grund til. Bænkebidere er som udgangspunkt ikke det mest eftertragtede bytte for mange edderkopper, men D. crocata er med sine store kæber mere veludrustet til at håndtere bænkebidere end nogen anden dansk edderkop, og jæger bænkebidere aktivt.  Dette har ført til den udbredte myte om at artens kæber bruges til at gennemtrænge rygpansret på en bænkebider, men det kan de altså ikke. De bruges, som en slags ”holde-tang” der kan gribe rundt om en bænkebider i hele dens bredde. Arten holder på bænkebideren med den ene kæbe, og så glides den anden kæbe ind i den bløde underside på bænkebideren langs siden. Den bløde underside af bænkebideren spiddes, der sprøjtes gift og fordøjelsesenzymer ind i såret, og D. crocata drikker herefter den fordøjede bænkebidders indre. D. crocata kan styre sine kæber uafhængigt af hinanden, sådan at det kun er den kæbe, der er inde i bænkebiderens underside, som udskiller gift. 

Observationer gjort af medlemmer fra “British Spider Identification Group” har vist at juvenile kan sætte kæberne ind imellem rygpladerne på en bænkebider. De voksnes kæber er for store til dette. De juvenile kan nedlægge fuldvoksne bænkebidere, og trækker dem ned i et retræte dækket af et tag af spind. De udgraver under taget og sætter jord og anden organisk materiale fast i loftet som camouflage. Selvom at man ofte vil se Dysdera crocata være i gang med at nedlægge en bænkebider, er de ikke kredsne. De spiser også biller, sølvfisk, tusindben, ørentviste mm. Det engelske navn er derfor lettere misvisende. Om dagen sidder arten i små ”soveposer” som de konstruerer med deres spind. Ellers er spindet kun til for sikringstråd, og til produktionen af deres ægsæk. 

Kønnene skulle sige at være ret aggressive imod hinanden, og en parring er med livet som indsats for hannen. Hunnen passer som så mange andre edderkoppe-mødre på æggene, og vogter over dem inde i ægsækken.

Dysdera crocata trives godt i menneske-forstyrrede miljøer. I udlandet findes arten ofte i haver, under fliser og lign. Ja i England er det faktisk en af de mest almindelige haveedderkopper som folk støder på.

Arten har en verdensomspændende udbredelse (se https://www.gbif.org/species/2139331), der er blev hjulpet på vej af international handel og transport af varer på tværs af landegrænser, hvor arten har været blind passager. 

I værket “De danske edderkoppers biologi” fra 1928 omtales fundet af et enkelt individ af D. crocata i et hus i København, men finderen nævner selv, at det formentligt er et enkeltstående indført individ. Dette individ findes formentlig ikke længere i statens naturhistoriske samling (det er ihvertfald ikke indtastet på Danmarks-edderkopper.dk), og derfor er fundet fortsat tvivlsomt. 

De første moderne og validerede fund I Danmark blev først gjort for nyligt. 

Fundhistorie af Dysdera crocata:

I Aalborg i april - 2013 (Naturbasen)

På Christians Ø - maj 2016 (Naturbasen) - Flere fund fra øen siden

Nykøbing falster - september 2018 (www.danmarks-edderkopper.dk)

i Dragør - Juli 2020 (iNaturalist.org)

Nykøbing Sjælland  - april 2021 (iNaturalist.org)

Christianshavn/Kastrup/Tårnby/Amager - april/maj 2021 (iNaturalist.org)

Als - Juni (arter.dk)

Som det fremgår af oversigten er D. crocata fundet spredt flere forskellige steder med lange afstande imellem sig. Der er formentlig tale om mange separate introduktioner med varer fra udlandet (potteplanter mm.) De første reelle dokumenterede bestande ser ud til at have været på Lolland og Falster, hvor der har været en række konsekvente fund (Naturbasen). I 2021 er arten blevet fundet en række steder i Københavns-området og er formentlig blevet ret almindelig her på kort tid. Arten formodes at sprede sig yderligere og blive en af landets mest almindelig haveedderkopper indenfor kort tid.

Når arten skifter ham bliver den helt hvid, for senere at generhverve den rødlige farve.

F. Leck Fischer har foreslået det danske navn: Djævleedderkop