#98267 | Dyreriget / Leddyr / Klosaksdyr / Spindlere / Mider / Blodmider / Ixodidae / Ixodes /

En af de største mider i Danmark og kendt af de fleste. Som andre spindlere (edderkopper, mider m.fl.) har den otte ben - larverne dog kun seks. Hovedet, rygskjoldet og benene er mørkebrune. Bagkroppen er normalt rødbrun, rynket og flad og ca. 2 mm lang, men en blodfyldt drægtig hun kan være op imod 1 cm lang og har en drueformet og grålig bagkrop. Munddelene er forsynet med modhager, der medfører, at skovflåten sidder godt fast, når den suger blod.
Forvekslingsmuligheder
Minder en del om flere andre arter af blodmider, der imidlertid ikke suger blod på mennesker og kun sjældent ses.
Biologi
Lever af blod. Suger blot én gang i hhv. larvestadiet, nymfestadiet og voksenstadiet. Når en skovflåt er sulten, klatrer den op i toppen af et græsstrå, hvorfra den let kan kravle over på et forbipasserende dyr - eller menneske. Kan træffes det meste af året, men er især hyppig sidst på foråret og først på sommeren.
Levested
Træffes i skove og krat - især på græsbevoksede områder og langs skovveje og -stier. Forekommer desuden på fugtige og frodige enge.
Udbredelse
Almindelig og udbredt i det meste af landet - dog mere sparsom i Vest- og Nordjylland.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: