Beskrivelse

Bearbejdet uddrag fra "Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger" ved Ole Fogh Nielsen og Lars Skipper 06-10-2020

Okkerfarvet til mørkebrun med små, sorte punkteringer. Hovedet er langstrakt og smalt med en tynd, lys midterstribe, og hovedets sider er lyse med en sort stribe gennem øjet. Antennerne er temmelig korte. De inderste led er brune eller rødbrune, de yderste noget mørkere. Pronotums siderande er afrundede, ikke udstående og forsynet med små torne fortil. Dækvingerne har fortil karakteristiske hvide eller hvidgule sidekanter. Bagkropsranden er mørk med svage, lysere tværstriber, og membranen har samme farve som dækvingerne. Benene er lyse, dog er baglårene sorte yderst. Den brune farve varierer noget, men ellers varierer arten ikke særlig meget. Nymfen er lysebrun – af og til mørkere brun. Længde 10-11 mm.

Forvekslingsmuligheder

Forholdsvis let at kende, men kan dog overfladisk forveksles med langtornet randtæge  og fintornet randtæge. Begge disse arter har dog langt kraftigere antenner med tydelige børster samt grovere, meget markante lyse torne på pronotum. Glat randtæge kan også minde om slåenrandtæge. Denne er dog noget større, har længere antenner og kendes sikkert på, at pronotum har udstående og spidse siderande.

Biologi

Lever især af frø og frugter fra værtsplanterne. Overvintrer som voksen tæge. Parring og æglægning finder sted om foråret, og nymferne ses i juni-september. De nyforvandlede tæger er fremme fra august og kan findes frem til oktober. Der er én årlig generation.

Levested

Findes på forskellige varmeprægede, lysåbne og gerne ret tørre biotoper. Den er ikke særlig kræsen og kan også træffes på mange kulturprægede arealer som ruderater og brakmarker. Arten lever på kløver og andre arter i ærteblomstfamilien. Overvintrer under visne blade, i mos eller i græstuer.

Udbredelse

Glat randtæge blev første gang konstateret i Danmark i 1915, hvor den blev fundet på Lolland. Den var længe temmelig sjælden, men i de senere årtier har den spredt sig meget, og arten er nu ret almindelig i de fleste egne af landet.

Kilde

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo