art: Mosegris - Arvicola amphibius

Arten kan minde om brun rotte, men til forskel har mosegrisen kortere ører og snude samt en meget kortere og behåret hale, hvor rotten har en spids snude, længere ører og en lang og nøgen hale. I forhold til andre mus er mosegrisen ofte noget større og mere plump af kropsbygning. Mosegrisen laver desuden muldskud, ligesom muldvarpen, men disse kan ikke forveksles af udseende.

Mosegrisen lever næsten udelukkende af plantedele som græs, urter, rødder, frø og frugter, men den tager indimellem også dyrisk føde som snegle, insekter og muslinger. Afgrøder som eksempelvis kartofler tages også. Den indsamler til store forråd, der anlægges i gangsystemer og indtager op mod 80% af sin kropsvægt om dagen. Mosegrisen er en ferm svømmer og svømmer oftest rundt i tæt vegetation for at undgå rovdyr, når den søger føde, og hvis den lever på steder uden vand, fouragerer den i nærheden af gangsystemet. Den er mest aktiv morgen og aften, men bevæger sig sjældent langt væk fra sit gangsystem. Både hanner og hunner hævder territorier, men hannernes er større og kan overlappe flere hunners territorier. Territoriet forsvares aggressivt mod artsfæller af samme køn. På begge sider af kroppen har den en kirtel, som afsondrer et sekret, der afsættes på vegetationen og lign., hvor den færdes. Ynglesæsonen varer som regel fra marts til november, og i den periode kan mosegrisen få mellem 2-4 kuld med hver 4-8 unger. Hunnen er drægtig i tre uger, og kort efter fødslen er hun klar til at parre sig igen. Ungerne fødes nøgne og blinde i en foret rede i en jordhule og dier i to til tre uger, hvorefter de er i stand til at klare sig selv. I en alder af 2 måneder er ungerne kønsmodne og kan nå at reproducere sig i samme sæson, som de er født.

Mosegrisen forekommer på mange forskellige typer levesteder fra det våde til det tørre. Nogle lever i vådområder, som søer, vandløb, moser og damme, hvor der er en relativ konstant vandstand. Her graver den lange gangsystemer i brinkerne, og gangsystemerne indeholder ynglerede, hvilerede og om vinteren tillige forråd. Andre mosegrise lever i mere tørre områder, såsom haver, grøftekanter og på marker, og også her graver den gangsystemer i jorden. Derudover er der nogle mosegrise, som veksler mellem det våde og tørre og lever ved vand i sommerhalvåret, og på tørre arealer om vinteren. Den tilbringer en stor del af dens liv under jorden i sine gange. Mosegrisens gangsystemer ligner muldvarpens, men mosegrisens muldskud er noget mindre og er mere uregelmæssigt placeret. Dens udgangshuller er normalt placeret mellem to skud.

Mosegrisen er almindeligt udbredt over det meste af landet, men mangler på enkelte øer, eksempelvis Bornholm, Lolland, Falster og Læsø.

Mosegrisen er en god svømmer, og den svømmer kun ved brug af bagbenene. Den kan være neddykket i over et minut.

Aarhus Naturhistorisk Museum

Miljøstyrelsen

Mosegris. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).