art: Rudskalle - Scardinius erythrophthalmus

Kendes fra skallen på, at forkanten af rudskallens rygfinne sidder længere tilbage end forkanten af bugfinnerne. Og så er rudskallen normalt også mere bronzefarvet en skallen og har mere kraftigt røde finner. Rudskalleyngel og regnløje-yngel ligner hinanden. Hos rudskalleyngel er kropsformen lidt højere, og rygfinnen sidder knap så langt tilbage som hos regnløjen. I praksis skal man dog ofte have begge arter sammen for at være helt sikker.

Føden består af plantedele fra f.eks. vandaks, vandpest, tusindblad, kransnålalger og åkandeblade, men også af vanddyr, som insekter, orme, snegle og småfisk. En stor del af føden indtages ved overfladen, hvilket den opadvendte mund er velegnet til. Rudskaller danner stimer, gerne med andre karpefisk. De er varmeelskende, og de er gerne inaktive om vinteren, men går dog ikke i dvale. Yngletiden ligger i maj og juni, og hannen skubber under stor plasken hunnen ind i bevoksning, hvor æggene bliver lagt. Fiskene kan leve i op til ca. 20 år.

Lever i søer, moser, langsomtstrømmende åer og gadekær. Rudskallen er meget sjælden i hurtigere strømmende åer. Den holder især til i rørsump ved bredden og i grødebælter. Arten tåler desuden brakvand, men er ikke almindelig i brakvand herhjemme.

Almindelig i ferskvand i det meste af landet. Dog mangler rudskallen på Bornholm og nogle af de lidt større øer, såsom Samsø og Ærø. Den er desuden et sjældent syn i brakvand.

Carl, H. & P.R. Møller (red.). 2012. Atlas over danske ferskvandsfisk.