Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Tilrettet af Sofie Nørgård d. 09-02-2024
Newzealandsk fladorm er en stor terrestrisk fladorm, der kan blive op til 1 cm bred og mellem 5-20 cm lang. Længden varierer alt efter om den er strækket ud eller krøllet sammen. Ormens farve er leverbrun til lilla med en lysegul-beige kant med uregelmæssigt placerede grå prikker. Dens underside har samme farve som kanten. Dens krop er fladtrykt, indsnævres mod forsiden og tilspidses i enderne. Den er dækket af slim, der gør den klistret at røre ved.
Fladormen kan forveksles med andre arter af fladorme, men den er betydeligt større end de hjemmehørende fladorme og kan desuden genkendes på dens farve. Den kan også forveksles med igler, men igler har til forskel en segmenteret krop.
Newzealandsk fladorm lever af regnorme, men de kan leve i længere perioder uden at indtage føde, helt op til et år. Hvis ingen regnorme er tilgængelige, kan den også tage snegle. Når den ikke er aktiv, ligger den sammenrullet i en fladtrykt spiral. Når den er aktiv kan den udvide og forlænge sin krop betydeligt. Fladormen er hermafrodit. Den producerer sorte, skinnende æg, der måler 4-8 mm i diameter og i gennemsnit indeholder 6 unger. En fladorm kan producere op til én ægkapsel hver anden uge.
Fladormen opholder sig i fugtige områder under sten, gammelt træ og andet, der ligger på jordoverfladen. Den bevæger sig i naturligt forekommende jordsprækker og gange, som regnorme har udgravet. Optimale temperaturer for ormen er 12-15 °C. Temperaturer over 20 °C og frostgrader kan være dødelige for ormen.
Newzealandsk fladorm er, som dens navn angiver, hjemmehørende i New Zealand, hvor den lever på skovbunden, i landbrugsområder og på planteskoler. I 1963 blev den for første gang set udenfor New Zealand i Nordirland. Siden har den spredt sig til hele Irland, Skotland og England; og den er også fundet på Færøerne og Island. Klimamodeller forudsiger, at den, hvis den introduceres, vil kunne etablere sig i store dele af Europa inklusiv Danmark, men arten er endnu ikke observeret i Danmark. Æg og voksne individer spredes passivt ved kommerciel og ikke-kommerciel transport af plante- og jordmateriale, og den kan desuden spredes med vand eller siddende på andre organismer.
Selvom den er en forholdsvis lille orgnisme, kan den bevæge sig op til 17 meter i timen.
Arthurdendyus triangulatus - NOBANIS –Invasive Alien Species Fact Sheet
Arthurdendyus triangulatus (New Zealand flatworm) - CABI Compendium
Miljøstyrelsen
taxon_details.lbl_rodlisten_status
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
Ikke relevant
NE
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
Invasiv art
taxon_details.lbl_danish_reference
Miljøstyrelsen, Invasive arter i EU. https://edit.mst.dk/media/4afnhiv1/tabel-over-invasive-arter-paa-eu-listen.pdf, 2023
taxon_details.lbl_introduction
Ingen forekomst i Danmark
taxon_details.lbl_established
Ikke-etableret
Øvrige oplysninger
Ikke standardtaxon Ikke-dansk taxon
taxon_details.msg_insufficient_biotope_message
art
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.