Arten er karakteristisk ved dens 5-kantede skjold med kraftige savtakker langs forkanten. Den kan eventuelt forveksles med almindelig svømmekrabbe, men benene i det bagerste benpar er hos denne fladtrykte, hvor de hos almindelige strandkrabbe er spidse.

Almindelig strandkrabbe er et rovdyr og er generelt altædende. Den spiser bl.a. muslinger, småfisk og krebsdyr. Når den skal fange sit bytte, graver den sig ned i sandet og venter på, at der skal komme et bytte forbi, og med dens små hår på ben og kløer kan den lugte og føle sig frem til sit bytte. Den benytter sine kraftige kløer til at åbne blåmuslinger og snegle og knuse søpindsvin. Den er mest aktiv om natten, hvor den jager, mens den om dagen lever mere skjult. Den ånder med gæller. Ligesom andre krabbearter, kan parringen kun foregå lige efter hunnen har skiftet sin skal. Hunnen bærer æggene under sin brede hale og vandrer ud på dybere vand, imens æggene udvikles. Hunnen kan bære op til 200.000 æg på samme tid. Når æggene er klækket, svømmer larverne længere op mod overfladen, hvor de opholder sig i 1-2 måneder, før de søger ned igen mod dybere vand og påbegynder sidste udviklingsstadie. Når de har udviklet sig til små krabber, trækker de tilbage mod lavere vand. De kønsmodne krabber skifter skal én gang om året, de yngre gør det oftere.

Krabben lever på havbunden mellem sten, alger og ålegræs i lavvandszonen. De graver sig oftest ned i sandet, og om vinteren opholder de sig på dybere vand. Krabben er meget tolerant overfor ændringer i salinitet og temperatur, den kan leve ved saltholdigheder på 4 – 52 ‰ og i temperaturer på 0-30°C.

Almindelig strandkrabbe er naturligt hjemmehørende i Danmark, samt langs kyster i Europa, op til Island og Norge. I Danmark er den almindeligt forekommende og primært udbredt langs kysterne ved Nord- og Østersøen og ud vest for Bornholm.

Aarhus Naturhistoriske Museum

Miljøstyrelsen

Krabber. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Krabben kan gendanne nye lemmer, når den skifter skal, så hvis den f.eks. mister et ben i kamp, vokser der et nyt ud igen.