#89445 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Fugle / Ugler / Ugler / Strix /

En mellemstor, kompakt ugle. Fjerdragten er spraglet med en rødbrun til gråbrun grundfarve. Øjnene er helt sorte. Vingerne er ret korte og svagt nedadbøjede i glideflugt. Den mest kendte stemme er det karakteristiske "uhuuu", men også et skingert "kii-vik" høres ofte. Længde 37-39 cm, vingefang 94-104 cm.
Forvekslingsmuligheder
Skovhornuglen er mere langstrakt og har et par "horn" af fjer, der dog kun rejses, når den forstyrres. Øjnene er rødorange hos skovhornuglen.
Biologi
Lever først og fremmest af mus især markmus, men også småfugle, store insekter og andre mindre dyr ædes. Nataktiv.
Levested
Træffes især i skove, gerne gamle løvskove, men også i blandskove og tæt ved gårde og anden bebyggelse, i store haver, parker m.v. Tidligere også i kirketårne og på lofter, men disse er nu oftest lukket af. Går gerne i redekasser.
Udbredelse
Ret almindelig ynglestandfugl i den østlige del af landet. I Vestjylland optræder den kun sparsomt, og den mangler på Bornholm. Den mest udbredte og almindelige ugle i Danmark. Kan træffes hele året.
Videre læsning
Ugler_1, 2, 3. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
Noter fra taxonadministratoren
Rødliste
Rødlistevurderet som ynglefugl (læs mere her)

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: