I sin yngledragt er hannen umiskendelig. Hunner og hanner udenfor parringssæsonen kan forveksles med rødben. Brushanen har mere orange ben end rødben. 

Føden består af insekter, krebsdyr, muslinger, snegle og orme. De finder deres bytte på mudrede områder. Brushanen udviser en speciel adfærd i parringssæsonen. I hver koloni af brushaner er der en danseplads. Dansepladsen er som regel en forhøjning på en strandeng. Her samles hannerne og opfører skuekampe for at tiltrække hunner. Halskraver og øretoppe pustes op, og der bliver foretaget vingeflaks og små hop. De mest dominerende hanner med de bedste dansebevægelser befinder sig i midten af dansepladsen, hvor det er mest eftertragtet at være. Nogle hanner har hvide kraver og øretoppe og udgør en mærkvædig rolle i parringsspillet. De har ikke en bestemt plads på dansepladsen, men flyver rundt imellem dansepladserne for at tiltrække hunnernes opmærksomhed til dansepladsen. Hunnerne vælger hvilke hanner de vil parre med og står derefter alene med forsøgelsen af æg og unger. Hunnerne får 1 kuld om året med 4 æg. Æggene udruges på 20-23 dage, og ungerne får yngelpleje i yderligere 25-28 dage. Brushanen bliver 10-15 år gammel i naturen. 

Brushanen forekommer sjældent som ynglefugl i Danmark, men den er en almindelig trækgæst. Arten yngler på store, fugtige strandenge. Uden for ynglesæsonen kan brushanen træffes på enge og marker rundt omkring i landet. 

Ynglende brushøns findes kun på få lokaliteter i Danmark, heriblandt Vadehavet, Tipperne i Ringkøbing Fjord og Bygholmengen ved Limfjorden. Trækkende brushøns er mest almindelige i Vest- og Nordjylland. 

Brushane i Danmarks fugle (2022) Dansk Ornitologisk Forening.

Fugle i felten af Lars Svensson (2012), L&R Egmont.

Politikens store fuglebog af Tommy Dybbro (2019), Politikens Forlag.

Brushane. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).