art: Åkande-kærguldsmed - Leucorrhinia caudalis

Hannen af åkande-kærguldsmed kan kun forveksles med hannen af østlig kærguldmed. Denne kan dog let skelnes ved, at hannen hos åkande-kærguldsmed har hvide vingemærker, mens hannen hos østlig kærguldmed har sorte vingemærker. Desuden har hannen hos Åkande-kærguldsmed en tydelig kølleformet bagkrop, mens bagkroppen hos hannen af østlig kærguldmed kun er svagt kølleformet.

Hunnen af åkande-kærgulsmed ligner de andre kærguldsmed-hunner, men adskilles fra disse på sine hvide bagkropsvedhæng. Østlig kærguldmed har også hvide bagkropsvedhæng, og for at kunne skelne mellem hunner af disse to arter er det nødvendigt at kigge på kønsorganernes udformning. 

Larven af åkande-kærguldsmed kan adskilles fra de andre kærguldsmede ved at have sidetorne på 7. bagkropsled.

Hannen og hunnen af åkande-kærguldsmed parrer sig på flydeblade på søen eller i vegetationen nær søbredden. Dette varer kun et par minutter, og parret skilles straks bagefter. Hunnen flyver nu frem og tilbage henover søen og smider de befrugtede æg i overfladen. Oftest forsvinder hannen efter endt parring, men i nogle tilfælde følger han efter hunnen og vogter over hende, mens hun lægger æg. Efter et par uger klækker æggene, og larverne søger hen mod vandplanter og mosser, hvor de lever af små insekter og krebsdyr.

Udviklingen til voksen tager ca. 3 år, og her kravler nymfen op fra vandet og har sit sidste hamskifte lavt i vegetationen langs bredden. Den nyforvandlede guldsmed søger nu væk fra ynglevandhullet og træffes ofte på nærtbeliggende, solåbne enge og skovlysninger. Når den er udfarvet og kønsmoden, søger den tilbage til ynglevandhullet, hvor den opholder sig på flydeblade. Hannen er meget territorial, og når den ikke patruljerer henover søen, bevogter den typisk sit område siddende på et åkandeblad. Her forsvarer den sit område mod andre hanner, jager byttedyr og forsøger at parre sig med forbipasserende hunner.

Arten har flyvetid i maj-august.

Åkande-kærguldsmed yngler i søer og vandhuller, der er svagt næringsrige, eller i små brunvandede skovsøer. Disse skal dog ikke være for sure. Her foretrækker den solåbne lokaliteter, der er godt beskyttede af en tæt bevoksning af flydeblads-planter, som f.eks. gul åkande, hvid åkande og forskellige arter af vandaks.

Arten er tidligere regnet som regionalt uddød og er kendt fra Nordsjællandske søer fra 1700-tallet til starten af 1900-tallet. Dog fandt man et enkelt individ i Horreby Lyng på Falster i 2018 og 15 individer i 2023, der tyder på en ynglende bestand på lokaliteten.

Miljøstyrelsen (2023): artsleksikon - Åkande-kærguldsmed. mst.dk

Nielsen, Ole Fogh (1998): De danske guldsmede. Apollo Books. Danmarks Dyreliv bind 8.

Guldborgssund kommune (2023): Sjælden guldsmed fundet i Horreby Lyng. guldborgsund.dk. https://www.guldborgsund.dk/nyheder-og-pressemeddelelser/2023/sjaelden-guldsmed-fundet-i-horreby-lyng