taxon_details.msg_we_are_working
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 04-03-2021
En mellemstor saltvandsfisk. Kroppen er flad, blød og ret kødfuld. Kropsskiven er nærmest cirkelformet, men snuden er meget kort med en næsten lige forkant. Halen er kort med en veludviklet halefinne. På halen sidder to veladskilte rygfinner, hvoraf den forreste kun er en smule større end den bageste. Elrokker adskiller sig fra andre rokker ved, at de har store strømproducerende elektriske organer på hver side af hovedet. Organerne er nyreformede og kan skimtes som bikageagtige mønstre gennem huden. Munden er ret lille og sidder på undersiden af kropsskiven som hos de fleste andre rokker. Oversidens farve varierer, men som regel er farven nøddebrun med lysere pletter og marmoreringer. Bliver sjældent længere end 60 cm med en vægt på cirka 3 kg, men kan blive op til 100 cm og veje 25 kg.
Sort elrokke er ensfarvet mørk, mens den marmorerede elrokke oftest har lyse pletter/marmoreringer på en mørk baggrund. Den forreste rygfinne er desuden meget større end den bagerste hos den sorte elrokke, men kun lidt større hos den marmorerede elrokke. Endelig bliver den sorte elrokke op til 180 cm, mens den marmorerede elrokke ikke bliver længere end 100 cm.
Føden består af fisk og hvirvelløse dyr som blæksprutter, krebsdyr og muslinger. Større og hurtigere byttedyr lammes ved hjælp af elektriske stød, før de ædes. Arten er overvejende nataktiv. Om dagen ligger fiskene som regel nedgravede i sedimentet, så kun øjnene stikker frem. Arten føder levende unger, og hunnen er mindst 12 år som førstegangsfødende. Bliver op til ca. 20 år.
Lever på dybder fra helt lavt vand og ud til ca. 400 meters dybde. Arten træffes mest på sandbund, men findes også på blandet bund og stenbund.
En meget sjælden gæst i vore farvande og kendes kun fra en enkelt dokumenteret fangst i 1921 samt fra nogle få usikkert bestemte eksemplarer.
Den marmorerede elrokke kan afgive kraftige elektriske stød på op til 200 volt såvel pr. refleks som viljemæssigt. Hver udladning består af en hel serie af stød, og de er så kraftige, at de kan slå et menneske ud, hvis man træder på rokken. Når elrokker har afgivet nogle stød, skal de bruge noget tid på at lade op. Den elrokke, der blev fanget i 1921 ved Hirsholmene gav ved fangsten nogle stød, så fiskerne var ved ”at gå bagover”. Dagen efter gav den dog kun svage stød.
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
NA
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller, En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39, 2004
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Ikke-etableret
taxon_details.lbl_first_observation_year
1921
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Marin
Tilknyttet saltvand.
Brak
Tilknyttet brakvand, en blanding af saltvand og ferskvand.
art
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.