Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Sildekonge| Fisk
taxon_details.msg_we_are_working
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 02-03-2021
En stor saltvandsfisk. Kroppen er ekstremt lang og stærkt sammentrykt. Hovedets knogler er papirtynde, og panden er stærkt konkav. Rygfinnen begynder helt fremme foran øjnene, som strækker sig helt til halefinnen, og fortil danner den en høj krone. Bugfinnerne består hver af en enkelt stærkt forlænget finnestråle, der ender i et åreformet vedhæng. Halepartiets længde varierer, og nye undersøgelser har vist, at fiskene udfører en form for selv-amputation. I løbet af opvæksten brækker dele af halepartiet af i en eller flere omgange, og i sidste ende kan fiskene mangle hele halepartiet fra gattet og bagud. Bruddet sker midt på hvirvlerne, hvor de er tyndest, og såret heler op i en spids, der er dækket af arvæv. Halen mangler hos de fleste fisk, der er længere end 150 cm. Kroppen er sølvskinnende, og rygfinnen er stærkt rød, men der kan være ufarvede partier. Kan blive op til 800 cm.
Vågmæren mangler sildekongens ”krone” fortil i rygfinnen, og den har heller ikke sildekongens forlængede bugfinner (hos vågmæren findes hos ynglen fire til syv små bugfinnestråler, mens bugfinner mangler hos de voksne). Vågmæren har også en meget karakteristisk vifteformet halefinne, der peger skråt opad, mens sildekongen oftest mangler halefinnen. Og så bliver vågmæren kun op til ca. 300 cm, mens sildekongen kan blive 800 cm.
Fødevalget er dårlig kendt, men sildekonger æder krebsdyr og måske også småfisk, blæksprutter og gopler. Sildekonger er ikke ret hurtige og ofte står de helt stille i vandet. De står ofte lodret i vandet med hovedet opad. Bliver de skræmt, lader de sig hurtigt synke ned på dybere vand. Sildekonger danner ikke stimer. Nogle få gange har man observeret fiskene parvis eller i antal af tre-fire voksne sammen. Som nævnt brækker dele af halepartiet af i løbet af opvæksten. Det er muligvis en måde at slippe af med en energikrævende og unødvendig kropsdel. Yngler i Middelhavet fra juli til december. Det er uvist, hvor gamle sildekonger kan blive.
Lever i havets frie vandmasser ned til ca. 500 meters dybde.
Meget sjælden i danske farvande. Der er kun registreret to dokumenterede fund, henholdsvis i 1990 og 2009. Begge gange drev en sildekonge i land på kysten.
Navnet sildekonge stammer fra den overtro, at fisken ledte sildene ind til kysten.
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
NA
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller, En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39, 2004
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Ikke-etableret
taxon_details.lbl_first_observation_year
1990
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Marin
Tilknyttet saltvand.
art
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.