Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Frederik Leck Fischer 14/7-2022
Piratedderkopperne (Mimetidae) er en lille familie af edderkopper med 159 beskrevne arter i verden. i Danmark har vi 4 arter,
- Ero aphana (intet dansk navn)
- Ero cambridgei (sump-piratedderkop)
- Ero furcata (Almindelig piratedderkop)
- Ero tuberculata (intet dansk navn)
De har striber på benene og sorte markeringer på forkroppen, og og to af arterne har markeringer der minder om et kranie på bagkroppen. En bagkrop som også er forsynet med nogle små pukler og stride hår. Fodledene på første, og andet par ben, har også en tydelig række af lange pigge.
Arterne forveksles ofte med kugleedderkopper i familien Theriididae, særligt blækkugleedderkoppen Platnickina tincta
Piratedderkopperne er udelukkende edderkoppespisende. De vandrer ind i andre edderkoppers spind, og spiser ejeren. Til det har de forskellige taktikker alt efter spindets type. Hos hjulspindere sætter de sig i udkanten af hjulspindet og spiller på trådene med deres lange forben, en adfærd der skal simulere et bytte. Hjulspinderen løber hen for at undersøge og piratedderkoppen laver et overraskelsesangreb, der indsprøjter potent edderkoppegift, som nedlægger byttet hurtigt.
Er ejeren af spindet en kugledderkop er taktikken en anden, kugledderkopper laver en stor forsamling af limtråde, der fungerer som små fælder, og piratedderkoppen kan altså ikke simulere bytte uden selv at gå i sådan en fælde. Derfor stalker den direkte ejeren. Den bevæger sig forsigtigt gennem spindet med de mange fælder, hvor den så endnu engang leverer et dødeligt bid når den er indenfor rækkevide.
En anden ret unik ting ved piratedderkopperne, er deres ægsække på stilke. De er formet som et lille dråbeformet hus, hvor i der placeres 5-7 æg (hvilket er MEGET få æg for en edderkop) og derefter lægges et ydre lag af en flot gul- til bronzeagtig spindtype, der er meget tyk. Denne tråd har formentlig en beskyttelsesmæssig funktion (måske beskyttelse for snyltehvepse, der gerne vil lægge deres æg inde i edderkoppeæggene), sammen med ægsækkens stilk, som hæver den fra underlaget, hvor potentielle æggetyve kunne finde den (det samme trick ser man hos insekterne guldøjerne og deres æg).
Disse strukturelle beskyttelser gør at moder-edderkoppen kan forlade ægsækken til sin egen skæbne.
En piratedderkop laver omtrent 2-3 ægsække i sit liv, og får altså kun omkring 15 unger. Det er et helt ekstremt lavt antal unger for et så lille dyr, hvor særligt ungerne er enormt udsatte for at blive spist.
Mørke, halvfugtige steder. Gerne dybt inde i tætte hække mm. Sumppiratedderkoppen, findes dog også i sivskove.
Alle 4 arter er formentlig ret almindelige, for de har som udgangspunkt ikke de store krav til deres levested. Man kan f.eks. nemt finde 3 af de 4 arter i samme hæk i en park i København. Alle arter er til gengæld formentlig ret oversete, fordi at de er små (omkring 5 mm kroppe) og nataktive.
Hvis du gerne vil se en piratedderkop er der her en lille guide!
Tag en hvid bakke eller lign. sæt den ind i/under den mørkeste hæk i din have, og så giv den en ordentlig rystetur. Herefter kigger du ned i bakken, og venter et stykke tid. Piratedderkopper trækker nemlig benene til sig og ligger som forstenet indtil de føler at faren er ovre, så man skal lige være tålmodig.
Ægsækkende har du næsten med sikkerhed hængende fra dit haveskurs-loft. Prøv at kig engang.
taxon_details.lbl_rodlisten_status
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
Ikke relevant
NE
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
taxon_details.lbl_no_reference
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
taxon_details.msg_insufficient_biotope_message
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.