Beskrivelse

Uddrag fra DOFbasen, tilrettet af Joshua Haahr 22-03-2022

Edderfuglen er en stor, kraftig andefugl med en karakteristisk trekantet hovedprofil uden tydelig overgang mellem hoved og næb. Hannen er i pragtdragt et fantastisk syn med sit ferskenfarvede bryst og det hvid-sort-grønne hoved. Hunnen er mere diskret i farverne med brun, tværvatret fjerdragt. Flokke af edderfugle fremstår gerne meget spraglede, da hannerne gennemgår flere fjerdragter, inden de er udfarvede efter 3 år.

Forvekslingsmuligheder

Den kan let forveksles med den relativt sjældne kongeedderfugl. Denne er dog noget mindre, og hannen har en stor gul knop over sit røde næb.

Biologi

Edderfuglen lever primært af blåmuslinger, men den æder også andre muslinger, snegle, fisk, søstjerner og krebsdyr. Føden tages gerne i de mere lavvandede havområder, men arten er i stand til at dykke ned på over 20 meters dybde efter føde.

Levested

Man ser oftest edderfugle rastende eller forbitrækkende på havet. De yngler gerne i kolonier, især på holme og småøer.

Udbredelse

I Danmark yngler arten langt overvejende i de indre danske farvande, men den forekommer også almindeligt i Vadehavet. Den vigtigste ynglelokalitet er Saltholm i Øresund, som kan huse op til en fjerdedel af hele den danske ynglebestand. Edderfuglen yngler cirkumpolart langs kysterne af Europa, Asien og Nordamerika med den nordligste udbredelse i Nordgrønland og den sydligste omkring New Foundland i Canada. I Europa er edderfuglen hovedsagelig udbredt langs Atlanterhavskysten og i Østersøen. 

Videre læsning

Sjove fakta

De danske farvande er af særdeles stor international betydning for den nordvesteuropæiske bestand, idet omkring 30 % overvintrer her. Arten er således en meget almindelig trækfugl i Danmark, og op mod 60.000 fugle er set på én dag trække forbi Gedser Odde, som sammen med Sydlangeland nok er den bedste lokalitet for edderfugletræk.

Noter fra taxonadministratoren

Rødliste

Rødlistevurderet som både ynglefugl og trækfugl. Status for førstnævnte angives her (læs mere her)

Dansk navn

Stavemåden for denne art er ændret fra ederfugl til edderfugl. Denne ændring skyldes, at Miljøstyrelsen som en del af den offentlige forvaltning er forpligtet til at følge dansk retskrivning (22.11.2023).

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo