Den kan let forveksles med den relativt sjældne kongeedderfugl. Denne er dog noget mindre, og hannen har en stor gul knop over sit røde næb.

Edderfuglen lever primært af blåmuslinger, men den æder også andre muslinger, snegle, fisk, søstjerner og krebsdyr. Føden tages gerne i de mere lavvandede havområder, men arten er i stand til at dykke ned på over 20 meters dybde efter føde.

Man ser oftest edderfugle rastende eller forbitrækkende på havet. De yngler gerne i kolonier, især på holme og småøer.

I Danmark yngler arten langt overvejende i de indre danske farvande, men den forekommer også almindeligt i Vadehavet. Den vigtigste ynglelokalitet er Saltholm i Øresund, som kan huse op til en fjerdedel af hele den danske ynglebestand. Edderfuglen yngler cirkumpolart langs kysterne af Europa, Asien og Nordamerika med den nordligste udbredelse i Nordgrønland og den sydligste omkring New Foundland i Canada. I Europa er edderfuglen hovedsagelig udbredt langs Atlanterhavskysten og i Østersøen. 

Ederfugl. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

De danske farvande er af særdeles stor international betydning for den nordvesteuropæiske bestand, idet omkring 30 % overvintrer her. Arten er således en meget almindelig trækfugl i Danmark, og op mod 60.000 fugle er set på én dag trække forbi Gedser Odde, som sammen med Sydlangeland nok er den bedste lokalitet for edderfugletræk.