Arten kan tilnærmelsesvis ligne en agerhøne, men den lille slanke krop og lange hals afslører dens identitet. 

Engsnarren lever af insekter, snegle og regnorme, som den jager i den tætte vegetation. Arten er særdeles svær at få øje på, da den bruger langt det meste af sin tid skjult i vegetationen. Midt om natten i yngleperioden stikker hannerne hovederne frem fra vegetationen for at synge deres sang. Enkeltstående buske og levende hegn udgør gode sangposter. Arten får 1-2 kuld om året bestående af 8-12 æg. Æggene udruges på 16-19 dage, og derefter plejes ungerne i hele 60 dage før de bliver selvstændige. I naturen lever engsnarren i op til 7 år. 

I Danmark er engsnarren en sjælden ynglefugl og en sjælden til fåtallig trækgæst. Den foretrækker at leve i åbne landskaber, hvor jorden er fugtig, og der er godt med høj vegetation. Overvintringen foregår i det Østlige Afrika syd for Sahara. 

Omkring starten af det 20. århundrede fandtes der ca. 100.000 par i Danmark. Efter moderniseringen af landbruget i 1930'erne er bestanden faldet drastisk. I dag tæller vi omkring 200 ynglepar i landet, hvoraf de fleste befinder sig i Nord- og Sønderjylland. 

Engsnarre i Danmarks fugle (2022) Dansk Ornitologisk Forening.

Fugle i felten af Lars Svensson (2012), L&R Egmont.

Politikens store fuglebog af Tommy Dybbro (2019), Politikens Forlag.

Engsnarre. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Engsnarrens sang kan beskrives som et crex crex, hvilket har givet arten sit videnskabelige navn.