Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Bearbejdet uddrag fra "Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger" ved Ole Fogh Nielsen og Lars Skipper 06-10-2020
Brun med tydelige sorte punkteringer. Hovedet er smalt og langstrakt, og antennerne er ensfarvet rødlige eller orangefarvede. Sugesnablen er tyk og kraftig, som det er tilfældet hos de rovlevende bredtæger. Pronotums siderande er spidse og tornagtigt udstående, og bagest på scutellum findes en lys eller orangegul plet. De kraftige ben er rødbrune eller orange. Bagkropsranden er brun med mørkere pletter. Den brune farve kan være lysere eller mørkere, men ellers varierer arten ikke meget. Nymfen er mørkebrun med metalglans, antennerne er orange og sorte, benene mørke med hvide ringe. Længde 10-13 mm.
Ret let at kende. Den kan overfladisk forveksles med kustodetæge, hvis siderande på pronotum dog ikke er nær så spidse og udstående. Kustodetægen har desuden karakteristiske tofarvede antenner, torntægen har ensfarvede antenner. Torntægen kan muligvis også forveksles med bølleløvtæge, som også har spidse og udstående siderande på pronotum. Bølleløvtæge er dog noget mindre, og den har en smal, tilspidset bagkrop. Hos torntægen er bagkroppen bred og afrundet.
Både nymfer og voksne tæger er rovlevende, og de angriber og udsuger forskellige slags insekter og deres larver. Typiske byttedyr er bladbiller, men også andre biller, sommerfuglelarver og bladhvepselarver fortæres. Arten overvintrer i ægstadiet. Æggene klækkes sidst på foråret, og nymfer kan findes fra juni til september. De små nymfer er selskabelige, men når de bliver større, spreder de sig. De voksne tæger er fremme fra slutningen af juni og kan findes til ind i november. Parring og æglægning finder sted i løbet af sensommeren og efteråret. Der er én årlig generation.
Findes i moser, enge, krat og skovlysninger – ofte på temmelig fugtige biotoper nær vandløb og søer. Arten opholder sig på urter som tidsler, hindbær og nælder, og den kan også træffes på buskagtig vegetation.
Ret udbredt og fundet over hele landet. Den er dog temmelig lokal og meget stedbunden, da den som regel mangler evnen til at flyve.
Nymferne jager ofte i flok, og de er derfor i stand til at overmande selv ret store sommerfuglelarver.
Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2007)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Nielsen, O.F. & L. Skipper, Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks Dyreliv, bd.13. Apollo Booksellers, 2015
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Etableret
taxon_details.lbl_first_observation_year
1811
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Terrestrisk
Tilknyttet land.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.