#89517 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Fugle / Mågevadefugle / Sneppefugle / Calidris /

Sandløberen er en lille ryle og vadefugl, der livligt løber omkring i strandkanten, hvor den følger bølgernes bevægelser frem og tilbage. I sommerdragten har den en skællet, rustbrun overside med rustfarvede og hvide striber på brystet og en hvidlig underside. Næb og ben er sorte. Hunnerne er ofte mere gråbrune end hannerne. Dens vinterdragt er mere lys med en grålig overside, en skinnende hvid underside og ved vingebøjningen et mørkt felt. Ungfuglen har en kontrastrig fjerdragt i sorte og hvide farver, hvor ryggen og skuldrene er sorte med hvidlige, skællede småpletter. Sandløberen har et vingefang på 36-39 cm, en længde på 20-21 cm og en vægt på 45-85 gram.
Forvekslingsmuligheder
Den er på størrelse med almindelig ryle, men sandløberen er mere kompakt bygget og har et lidt kortere og mere lige næb. I sin sommerdragt kan sandløberen minde om dværgryle, men sandløberen er tydeligt større end denne.
Biologi
Sandløberens føde består af insekter, krebsdyr, snegle og muslinger, som den fanger på sandet, som bølgerne efterlader, når de trækker sig tilbage til havet. Sandløberen begynder at yngle i en alder af 2 år. Den kan få 1-2 kuld på 4 æg, der har en rugetid på 24-27 dage. Fugleungerne har en ungetid på 23-24 dage, før de flyver fra reden.
Levested
Arten er knyttet til åbne, sandede kyster, hvor bølger brydes i brændingen. Sandløberen raster i strandkanten, hvor den løber frem og tilbage mellem de brydende bølger.
Udbredelse
Kilde
Miljøstyrelsen
Politikens Store Fuglebog (2018). Tommy Dybbro, Politikens Forlag, s. 160
Sandløber af Danmarks Fugle (2023), Dansk Ornitologisk Forening
Sjove fakta
Sandløberen har fået sit navn, fordi man oftest ser fuglen på sandstrande, hvor den løber efter bølgerne og finder føde, hvor bølgerne har trukket sig tilbage.
Noter fra taxonadministratoren
Rødliste
Rødlistevurderet som trækfugl (læs mere her)

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: