art: Europæisk malle - Silurus glanis

Brun dværgmalle har en fedtfinne og fire skægtråde på snuden (otte i alt), mens den europæiske malle mangler en fedtfinne og har kun to skægtråde på snuden (seks i alt). Knuden har i modsætning til den europæiske malle kun én skægtråd under hagen og en lang bageste rygfinne.

Føden består af fisk, som ål, knuder, sudere, brasener og skaller, samt krebs, vandrotter og fugle, f.eks. ænder. Maller griber byttet så hurtigt, at man knap kan nå at opfange det med øjnene. Om vinteren tager de normalt ikke føde til sig og kan gå i en slags dvale, eventuelt nedgravet i dyndet. Fiskene har en god hørelse og lader sig let skræmme. Europæiske maller lever alene, men i gydeperioden om sommeren danner de par. Æggene gydes i en primitiv rede omgivet af en lille vold af plantedele i et lavvandet område. Hannen vogter æggene, indtil de klækker efter ca. tre dage. Fiskene kan blive ældre end 60 år og måske mere end 100 år gamle.

Lever naturligt i større floder og varme søer, men udsatte fisk klarer sig godt i mindre vande. Om foråret kommer fiskene ind på lavt vand, når solen begynder at varme. Europæiske maller er bundfisk, der holder til på blød bund. Er der vegetation, udhængende rødder, væltede træer eller andre skjulesteder, opholder mallerne sig ofte her i dagtimerne. Om vinteren søger fiskene ud på dybere vand. Arten tåler brakvand og findes af og til i Østersøen ved Bornholm, hvor den formodentlig er svømmet til fra Tyskland.

Sjælden og findes i få søer spredt ud over landet. Derudover findes den europæiske malle af og til ved Bornholm, hvilket må formodes at være de eneste naturlige fisk herhjemme. Selvom arten er hjemmehørende, er mallerne i ferskvand nemlig resultatet af genudsætninger.

Carl, H. & P.R. Møller (red.). 2012. Atlas over danske ferskvandsfisk.