#77271 | Planteriget / Karplanter / Tokimbladede / Rosenordenen / Rosenfamilien / Mjødurtslægten /

Knoldet Mjødurt er en flerårig plante, der er forsynet med opsvulmede rødder. De blomstrende stængler kan blive op til 70 cm høje. Løvbladene, der fortrinsvis er samlede nær grunden af stænglen, er mellembrudt fjersnitdelte, dvs. de er forsynet med skiftevis parvist store og mindre bladafsnit. Der er op til 30 bladafsnit, der er op til 2 cm lange og glatte på både over- og undersiden. De omkringsædige blomster er samlet i en endestillet top. De enkelte blomster er forsynet med en skålformet blomsterbund, der i randen har 6-8 bæger- og op til 8 mm lange, hvide kronblade samt op til 40 støvblade. Central i blomsten findes op til 12 hårede, rette småfrugter.
Forvekslingsmuligheder
Kan på blomsterstanden forveksles med almindelig mjødurt, hvis løvblade dog har større og bredere bladafsnit og vokser på fugtige steder. Knoldet mjødurts blade kan forveksles med blade af almindelig røllike, hvis blade ikke er mellembrudt fjersnitdelte.
Biologi
Planten har overvintrende knopper i jordoverfladen. Blomstrer fra slutningen af maj til slutningen af juni. Blomsterne er nektarløse og deres duft skyldes indhold af æteriske olier og andre flygtige duftstoffer, der tiltrækker bestøvere.
Levested
Vokser på tør, lysåben, græsklædt jordbund og på bakkeskrænter mellem krat, især hvor jordbunden er kalkholdig. Arten forekommer på overdrev, kystskrænt, kalkskrænt, kratskrænt, gravhøj, strandoverdrev, strandvold, grusgravsskråning og vejskrænt.
Udbredelse
Den er registreret i 306 ruder i Atlas Flora Danica og er ret almindelig ved kysterne i det sydlige Kattegat og Storebælt, ved Isefjord og Roskilde Fjord, på Bornholm samt i de nordjyske kalkområder i Thy og Himmerland, i øvrigt sjælden eller manglende.
Videre læsning
Mjødurt. Uddrag fra Folk og flora (Brøndegaard, 1978-80) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: