art: Kanadisk gyldenris - Solidago canadensis

Kan forveksles med sildig gyldenris, men denne har kun hår på bladstrengene, hvor kanadisk gyldenris har hår på hele bladundersiden. Derudover er stænglen blådugget og randkronerne tydeligt længere end de 3,5-5 mm. lange kurveblade. 

Den kan også forveksles med almindelig gyldenris som dog er væsentlig mindre (0,25-0,8 meter) og har betydeligt større blomster, der sidder mere enkeltvis i en lodret top. 

Slutteligt kan kanadisk gyldenris forveksles med rejnfan også kaldet guldknap. Denne arts gule blomsterkurve er dog større (10 mm i diameter), ligner knapper og dufter kraftigt. Bladene er fjersnitdelte.

Kanadisk gyldenris er flerårig og spredes kønnet med frø og vegetativt med rodskud. Den blomstrer august-oktober, hvorefter frøene, som ligner små mælkebøttefrø, let spredes med vinden. Den kan således hurtigt invadere store, åbne arealer. Frøene kan dog ikke spire i tætte bevoksninger, og de overlever sjældent mere end et år. Rodskuddene ligger normalt i de øverste 10 cm af jorden. Når først en bestand er veletableret, ligger rodskuddene som en tæt måtte i de øvre jordlag, mens nyetablerede bestande har et mere løst rodnet.

Kanadisk gyldenris udskiller kemiske stoffer fra rødderne (allelopatriske stoffer), som undertrykker væksten af andre planter og hindrer andre planters frø i at spire. Dette sammenholdt med den tætte vækst gør, at veletablerede bestande danner monokulturer, fuldstændig uden forekomst af hjemmehørende plantearter.

I Danmark er kanadisk gyldenris meget alsidig. Dog etablerer den sig især på arealer, hvor dyrkning er ophørt, på lossepladser, langs vejgrøfter, på tørre marker, i åben skov eller fugtige enge og moser samt i rørsumpe. Ses ofte ved menneskeskabte biotoper såsom jernbaneskråninger, haver og skovkanter samt nærringsrige såvel som fattige jorde.

Kanadisk gyldenris er importeret som en prydplante fra Nordamerika og har siden spredt sig fra private haver. Man ved den voksede ved Gisselfeldt i 1817 og blev solgt fra gartnerier fra 1844, men den første registrering af arten som forvildet er fra 1866. Den er almindelig i hele landet, især ved større byer.

Benyttes til honningproduktion og finder desuden medicinsk anvendelse.