Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Almindelig tunge, Søtunge| Fisk
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 10-03-2021
En mellemstor bundfisk. Kroppen er sammentrykt og oval med en jævnt afrundet hovedprofil. Tungen er normalt højrevendt, men venstrevendte fisk træffes fra tid til anden. Øjnene er ikke så udstående som hos mange andre af vore fladfisk. Munden er placeret et godt stykke bag snudespidsen, og mundspalten er lille og krum med et tydeligt overbid. Brystfinnerne er ret små, men dog veludviklede. Som regel er øjesiden brun, gråbrun eller sandfarvet, og den kan også være næsten sort. Selvom øjesiden kan være helt ensfarvet, er den oftest med uregelmæssige mørkere pletter (kan være grønlige eller rødlige) og jævnligt også med små lyse pletter. Nogle fisk er nærmest marmorerede. Brystfinnen på øjesiden er sort på den yderste halvdel. På grund af fiskeri bliver tungen sjældent længere end 50 cm, men den kan blive op til 70 cm og veje ca. 4 kg.
Tungen adskiller sig så meget fra de øvrige af vore fladfisk, at den normalt kun forveksles med glastungen. De to arter kan heldigvis let skelnes fra hinanden, da finnestrålerne hos tungen er nogenlunde ens i farven, mens omtrent hver fjerde til hver syvende finnestråle i ryg- og gatfinnen mørkebrun eller sort i hele eller en del af sin længde hos glastungen. Fra de øvrige fladfisk kan den (og glastungen) kendes på det afrundede hoved med et tydeligt overbid og en krum mund. Endvidere er kanten af baggællelåget dækket af tyk hud, mens den er synlig hos vore øvrige fladfisk. Tungerne har også et stort antal skægtråde på hovedets blindside.
Føden består især af krebsdyr, orme, tyndskallede muslinger og rejer samt småfisk og fiskeyngel. Tunger søger primært føde om natten. Med finnestrålerne, der bøjes nedad, kan tungen ”kravle” tæt hen over bunden og derved afsøge den for fødeemner ved hjælp af blindsidens hudpapiller og føletråde, der er tæt besat med sanseceller. Tunger foretrækker vandtemperaturer mellem 16 og 22 °C, og de er ikke i stand til at regulere saltbalancen ved temperaturer under 3 °C. Tunger lever alene, og om dagen ligger de nedgravede i bunden. Fiskene gyder om natten fra januar til august. Afhængigt af temperaturen begynder forvandlingen til fladfisk, når larven efter 10-60 dage er 7-15 mm. Kan leve i op til 42 år, men i dag bliver tunger sjældent ældre end 10 år.
Lever på havbunden og foretrækker områder med sandbund, blandet sand og mudder eller ler. Tunger findes på lavt vand fra kysten og oftest ud til ca. 50- 70 meters dybde, men især om vinteren træffes de også dybere, ned til 200 meters dybde. Arten træffes også i brakvand, men tåler ikke ret godt stillestående varmt eller iltfattigt brakvand, hvilket er grunden til, at tunger ikke er ret almindelige i vore fjorde.
Meget almindelig i de fleste danske farvande, men dog sjælden ved Bornholm. I vore fjorde er tungen ret fåtallig, men den kan dog træffes næsten overalt.
Tunge. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller, En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39, 2004
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Etableret
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Marin
Tilknyttet saltvand.
Brak
Tilknyttet brakvand, en blanding af saltvand og ferskvand.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.