Arten kan forveksles med lomvien. Arterne kendes bedst fra hinanden ved at kigge på næbbene. Alkens næb er højt og sammentrykket, hvor lomviens næb er smalt og spidst. Alken har desuden et væsentligt kraftigere hoved og hals og en længere hale. 

Alken lever af fisk og krebsdyr. Den befinder sig ofte langt ude på havet, hvor den jager. Her dykker den ned til 5 meters dybde efter små fisk. Når den befinder sig under vandet, bruger den sine vinger som årer. Arten får kun 1 kuld om året bestående af 1 æg. Ægget lægges på smalle klippehylder, hvor der er fare for at ægget falder ned. Ægget er derfor tilspidset, så det vil rotere rundt om sig selv hvis det bliver skubbet til. Dermed nedsættes risikoen for at ægget falder ned fra klippen. Ægget ruges i 26-32 dage, og ungerne forlader reden efter 14-21 dage. Ligesom ægget er ungen også tilpasset til at leve på smalle klippevægge. Ungen bevæger sig kun meget lidt omkring og holder sig tæt indtil klippevæggen i tilfælde af forstyrrelser. Alken bliver helt op til 30 år gammel i naturen.

Arten yngler i kolonier, ofte sammen med lomvier, på fuglefjelde. Den befinder sig kun på land i yngletiden. Alken er en fåtallig ynglefugl i Danmark, men som træk- og vintergæst er den meget almindelig. Om vinteren kan op mod 400.000 alke ses i de danske farvande. 

I Danmark findes ynglende alke kun på Nordbornholm. Som træk- og vintergæst kan alken træffes i samtlige danske farvande. 

Alk i Danmarks fugle (2022) Dansk Ornitologisk Forening

Fugle i felten af Lars Svensson (2012), L&R Egmont.

Politikens store fuglebog af Tommy Dybbro (2019), Politikens Forlag.

Alk. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).